Af Ritzau - 18/07-16 21:48

Sikker belgisk cykeltriumf i regnvejrsplaget Polen RundtSikker belgisk cykeltriumf i regnvejrsplaget Polen Rundt

Tim Wellens grundlagde sin sejr i Polen Rundt på en regnvejrsetape i weekenden, hvor 85 ryttere trak sig.

storybild

Tim Wellens vandt suverænt Polen Rundt. Sejren blev grundlagt lørdag på 5. etape i silende regnvejr. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Luk Benies)

Den belgiske cykelrytter Tim Wellens (Lotto Soudal) vandt mandag etapeløbet Polen Rundt.

Reelt var cykelløbet afgjort før mandagens afsluttende enkeltstart, da 25-årige Wellens i weekenden havde slået et stort hul på mere end fire minutter ned til italieneren Davide Formolo (Cannondale) på andenpladsen.

Med en 13.-plads på den 25 kilometer lange enkeltstart i Krakow var der ingen, der formåede at true Tim Wellens. Belgieren var et minut og 31 sekunder efter mandagens etapevinder, briten Alex Dowsett (Movistar).

Polen Rundt blev præget at kraftigt regnvejr, og det var netop i silende regn og kulde, at Tim Wellens grundlagde sin samlede sejr med en triumf på 5. etape. Det dårlige vejr fik hele 85 ryttere til at droppe ud af løbet.

Søndagens 6. etape blev aflyst på grund af de store regnvejrsmængder.

Tim Wellens har tidligere i år vundet etaper i Giro d'Italia og Paris-Nice.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress