Af Ritzau - 11/06-16 09:10

Nicki Pedersen kigger indad inden Horsens-grandprixNicki Pedersen kigger indad inden Horsens-grandprix

Speedwaykører Nicki Pedersen ligger på en 11.-plads før sæsonens tredje grandprix i VM-serien køres i Horsens.

storybild

Speedwaykører Nicki Pedersen (gul hjelm) kører grandprix i Horsens lørdag aften. Det kan kun gå fremad i forhold til de sidste to grandprix, siger Nicki Pedersen. (Billede: Scanpix/Tytus Zmijewski)

En udelukkelse fra sidste heat og ingen semifinalepladser. Hverken Nicki Pedersen eller de andre danske speedwaykørere leverede toppræstationer, da de for fire uger siden kørte grandprix i Polen.

Nu er de klar til revanche ved det tredje grandprix i VM-serien, som køres lørdag aften i Horsens. 39-årige Nicki Pedersen kigger kun på sig selv, når han skal se, hvordan han på dansk grund kan gøre det bedre.

- Jeg har ikke haft de bedste forberedelser. Jeg har ikke været tilfreds med den fart, jeg har haft i mit grej. Det er udelukkende mig selv, der ikke har fået det løst.

- Man skal altid kigge indad. Formmæssigt er jeg, hvor jeg skal være. Det kan kun gå fremad nu i forhold til de sidste to grandprixer. Det ser jeg egentlig frem til, siger speedwaykøreren.

Nicki Pedersen indtager Casa Arena liggende på en 11.-plads i VM-serien, hvilket er et stykke fra hans mål om at slutte sæsonen blandt de tre bedste. Efter grandprixet i Horsens er der dog stadig otte grandprixer tilbage, før en verdensmester kåres.

- Der er heldigvis lang vej endnu.

- Jeg har bare ikke kørt stærkt nok, men jeg føler, der er lys forude. Vi er ikke helt i bund endnu, men jeg føler, jeg kan arbejde med det, hvor det tidligere var lige meget, hvad jeg gjorde.

- Heldigvis har vi kørt en del siden sidste grandprix. På dansk jord kunne det være dejligt at få lidt succes og få hul på bylden. Men jeg er også realistisk, for det kommer ikke bare fra grandprix til grandprix, siger Nicki Pedersen.

I Horsens kører også danske Peter Kildemand, der vandt sidste års grandprix i Danmark og Niels-Kristian Iversen, der for nylig blev danmarksmester.

Desuden kører Anders Thomsen, der har fået et wildcard. Han vandt sidste år sølv ved U21-VM i speedway.

Grandprixet køres lørdag aften i Casa Arena i Horsens fra klokken 19.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress