Af Ritzau - 14/05-16 09:25

Mors-Thy henter svensk Champions League-backMors-Thy henter svensk Champions League-back

Mors-Thy har skrevet en toårig kontrakt med den svenske back Marcus Dahlin, der kommer fra IFK Kristianstad.

storybild

Mors-Thys træner, Jan Paulsen, ser frem til at indlemme Marcus Dahlin i truppen. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Håndboldklubben Mors-Thy, der sluttede som nummer ti i denne sæson, har hentet forstærkning i skikkelse af den 24-årige svenske back Marcus Dahlin.

I en pressemeddelelse oplyser klubben, at Dahlin er hentet på en toårig kontrakt, der træder i kraft fra starten af den nye sæson.

Han kommer fra den svenske klub IFK Kristianstad, der som forsvarende mester har spillet Champions League i denne sæson. Her vandt klubben begge møder med KIF Kolding København med klare cifre.

Mors-Thys træner, Jan Paulsen, kalder den højrehåndede venstreback "en tovejsspiller med stort potentiale".

- Angrebsmæssigt har vi at gøre med en skytte, som er opdraget i den svenske skole med stor disciplin og forståelse for spillet.

- Tilmed dækker han en solid back og med sine over to meter i højden og over 100 kilo vil være med til at stabilisere defensiven, siger Paulsen.

Dahlin, der har været inde omkring det svenske landshold, har tidligere spillet i Danmark, da han i 2013/14 tørnede ud for TMS Ringsted.

- Jeg ser meget frem til at være en del af det nye hold i Mors-Thy Håndbold og være med fra starten i den nye opbygning af holdet.

- Jeg håber at kunne bidrage til igen at sikre Mors-Thy i den danske liga, som jeg både er meget spændt på, men også glad for at vende tilbage til, siger Dahlin.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress