Af Ritzau - 15/04-16 23:04

Bordtennis: Groth er to sejre fra OL efter gysersejrBordtennis: Groth er to sejre fra OL efter gysersejr

Jonathan Groth vandt fredag tre kampe ved OL-kvalifikationsturneringen i Sverige og kom tættere på Rio.

storybild

Jonathan Groth tog tre sejre på stribe fredag. (Billede: Polfoto/Jens Dresling)

Jonathan Groth lader til at befinde sig godt i rollen som Danmarks bedste bordtennisspiller, efter Michael Maze i sidste måned indstillede karrieren.

Ved denne uges europæiske OL-kvalifikationsturnering i svenske Halmstad har han imponeret med flere flotte sejre, og fredag vandt han tre kampe på stribe.

I opsamlingsturneringens sekstendedelsfinale besejrede han svenskeren Mattias Karlsson med 4-1 i sæt efter cifrene 6-11, 11-5, 11-3, 11-9, 14-12.

Groth skulle også bruge fem sæt på at slå rumæneren Adrian Crisan i ottendedelsfinalen. Her lød cifrene 11-6, 11-5, 11-5, 14-16, 11-1.

Derefter skulle danskeren, der ligger nummer 25 i Europa og 50 i verden, møde Europas nummer 18, østrigeren Robert Gardos, i kvartfinalen.

Det endte med dansk sejr efter en gyser i syv sæt med cifrene 3-11, 11-8, 11-5, 7-11, 15-17, 11-8, 11-9.

Dermed er Groth bare to sejre fra en OL-billet. I lørdagens semifinale er han endda favorit på papiret mod finnen Benedek Olah, der rangerer som nummer 76 i Europa. Groth fører 1-0 i den indbyrdes statistik inden mødet.

Skulle Groth ikke sikre OL-billetten i Halmstad, har han stadig gode chancer for at komme med til Rio qua sin placering på verdensranglisten.

Den unge Tobias Rasmussen deltog også i Halmstad, men han har udspillet sin rolle i denne kvalifikationsturnering.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress