Af - 22/06-16 14:52

Lykkelig Emre Mor: - Jeg fik gåsehud!Lykkelig Emre Mor: - Jeg fik gåsehud!

Opturen vil bare ikke stoppe for den snart tidligere Superliga-spiller Emre Mor. Nu fortæller han om en særligt stor oplevelse under sejren mod Tjekkiet.

storybild

Emre Mor snyder et par modstandere i sin første kamp fra start for Tyrkiet. (Billede: Scanpix)

De tyrkiske fans har virkeligt taget den 18-årige dansk-tyrker Emre Mor til sig.

Da han forleden startede inde i Tyrkiets altafgørende EM-kamp mod Tjekkiet, oplevede han undervejs at blive hyldet af de rødklædte fans, der sang hans navn:

- Da publikum sang mit navn, der fik jeg gåsehud. Jeg er heldig at spille for to hold nu, hvor tilskuerne er så fantastiske, siger han til Sport360.com. (Og her mener han Tyrkiet og Dortmund - ikke Tyrkiet og FC Nordsjælland.)

Emre Mor er Tyrkiets yngste spiller ved en stor slutrunde nogensinde, og da han lagde op til 1-0-målet mod Tjekkiet lagde han flere længder til sin i forvejen store popularitet.

Emre Mor fortæller, at landstræner Fatih Terim før kampen mod Tjekkiet havde givet ham til opgave at... gøre præcis som han plejer.

- Han sagde at jeg skulle spille som jeg plejer. Dribl, og hvis jeg taber bolden, dribl igen. Alle spillerne sagde, at jeg ikke skulle være nervøs men bare gøre min ting, fortæller han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress