Af Ritzau - 08/07-16 16:05

Hollandsk stjerne får kæmpebøde for gule kort i TyrkietHollandsk stjerne får kæmpebøde for gule kort i Tyrkiet

Galatasaray forsøger angiveligt at presse Wesley Sneijder ud af klubben og har givet ham kæmpe millionbøde.

storybild

Wesley Sneijder har fået en kæmpebøde af sin tyrkiske klub, som angiveligt gerne ser hollænderen solgt. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Javier Soriano)

Den hollandske stjernespiller Wesley Sneijder vendte fredag tilbage til sin tyrkiske klub, Galatasaray, og han blev med det samme mødt af en kæmpebøde.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP lød velkomstgaven fra klubben på en bøde til Sneijder på lidt over 17 millioner kroner. Årsagen skulle være, at klubben mener, at Sneijder har fået for mange gule kort.

- Jeg er virkelig ked af, hvad der er sket. Det er ikke til at sige, hvad der vil ske lige nu. Vi venter og ser, hvad de kommende dage bringer, lød det fra hollænderen til NTV ifølge AFP.

- Jeg giver ikke bøden særlig meget opmærksomhed, lød det efterfølgende fra Sneijder.

Wesley Sneijder har været publikumsfavorit i klubben, siden han ankom i 2013. Men han befinder sig i en kontraktmæssig strid med den tyrkiske klub.

Ifølge tyrkiske medier har Sneijders agent udtalt, at Galatasaray forsøger at presse Sneijder ud af klubben, før hans kontrakt udløber i 2018.

Det kan være for at sikre sig en transfersum ved et salg.

Wesley Sneijder fik 11 advarsler i den tyrkiske liga i sidste sæson. Ifølge tyrkiske medier har yderligere 12 spillere i klubben fået en bøde for at rage for mange advarsler til sig.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress