Af Ritzau - 03/04-16 17:58

TV: Drømmemål sikrer topsejr til ineffektive FCKTV: Drømmemål sikrer topsejr til ineffektive FCK

På et langskudsmål af Benjamin Verbic sejrede FCK med 1-0 over Sønderjyske i søndagens topkamp i Superligaen. Se målet her

Benjamin Verbic sørgede for FCK-sejr i topkampen mod Sønderjyske med en smuk kasse.

FC København åbnede søndag et forspring på ni point i toppen af Alka Superligaen, da Sønderjyske blev besejret med 1-0 i hovedstaden.

Trods flere store chancer i begge ender i kampens slutfase og en skudstatistik på 25-5 i FCK-favør forblev Benjamin Verbic' langskudsdrøn i første halvleg kampens eneste scoring.

Nyd målet herover.

Det blev en første halvleg med tung spillemæssig dominans fra hjemmeholdet. Sønderjyske havde svært ved at holde fast i bolden, og FCK havde stor overvægt i boldbesiddelse.

LÆS OGSÅ: SLUT: Tamme Brøndby fik tæv af FCM

Omkring begge felter manglede der dog en del kvalitet, og derfor blev det en forholdsvis chancefattig indledning på kampen.

FCK spillede pænt på den resterende del af banen, men den første store chance kom tre minutter før pausen, da Benjamin Verbic missede en stor chance efter kombinationer i feltet med Kasper Kusk.

Verbic tog dog revanche minuttet efter, da han tog chancen fra omkring 30 meters afstand.

LÆS OGSÅ: Randers-træner: Vores struktur var fremragende

Marin Skender i Sønderjyske-målet så ikke helt sagesløs ud, men han kom ikke i nærheden af slovenerens langskud, som strøg ind til 1-0.

Hjemmeholdets dominans blev endnu mere markant efter pausen, hvor sønderjyderne slet ikke kunne sætte afleveringer sammen i FCK's hidsige presspil.

Ti minutter efter pausen var det tæt på 2-0, da Sønderjyskes venstreside i forsvaret blev flået op, men inde foran mål kunne FCK'erne i tre omgange ikke få sparket bolden ind.

LÆS OGSÅ: OB-træner: Ærgerligt vi ikke får point på dårlig dag

Da hjemmeholdet ikke formåede at udbygge føringen, sneg troen på point sig ind hos gæsterne, og med små 20 minutter igen, fik Sønderjyske faktisk bolden i nettet.

Robin Olsen fumlede et indlæg i eget mål, men dommeren annullerede scoringen for frispark, da FCK-keeperen blev skubbet i situationen.

Godt fem minutter senere troede Federico Santander, at han havde gjort det til 2-0, men Marin Skender præsterede en mirakelredning inde på stregen.

Begge hold tilspillede sig flere kæmpechancer i de sidste ti minutter, men manglende effektivitet betød, at det forblev 1-0.

LÆS OGSÅ: Randers henter forårsoptimisme med 1-0-sejr over OB

LÆS OGSÅ: AGF-træner efterlyser kynisme efter nyt remis

LÆS OGSÅ: Hobro-træner om måltørke: Nu bliver den ikke værre

LÆS OGSÅ: AGF og Hobro deler i de sejrsløse træneres duel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress