Af - 09/11-15 09:15

Engelsk hyldest til Christian Eriksen: Spillede som en violionistEngelsk hyldest til Christian Eriksen: Spillede som en violionist

Godt nyt til Morten Olsen før playoff: Christian Eriksen er i topform - og på ugens hold i England.

storybild

(Billede: Polfoto)

Christian Eriksen gjorde det så godt i søndagens Premier League-opgør mellem Tottenham og Arsenal, at BBC har valgt at illustrere en artikel med 'Ugens Hold' med et billede af en violin.

Forvirret?

Det er ellers ligetil - omend lidt søgt: Violinen symboliserer Arsenal-holdet, der kun fik 1-1 mod Tottenham, fordi Christian Eriksen med sin præstation var som en virtuos, der spillede på Arsenal, som på en violin.

Arsene Wenger mente efter kampen, at Tottenham kun kunne dominere midtbanen fordi Santi Cazorla var svimmel og måtte lade sig udskifte.
Dertil svarer BBC's 'fodbold-analytiker' Garth Crooks, at det var danskeren, der gjorde Arsenal-spilleren rundtosset.

- Well, det var fordi Christian Eriksen fik Cazorla til at jagte skygger i 45 minutter. Den danske landsholdsspiller spillede Arsenal som en violin. Han hev i strengene på Erik Lamela og Dele Alli med sådan en effekt, at det må have været smertefuldt for Arsenal-fans at kigge på. Kom nu, vær ærlig! skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress