Af Ritzau - 18/06-16 20:47

Wilmots begejstret over belgisk storsejrWilmots begejstret over belgisk storsejr

Belgiens landstræner glæder sig over, at han hold er kommer tilbage på sporet med 3-0-sejr over Irland.

storybild

Belgiens fodboldlandstræner, Marc Wilmots, er godt tilfreds med sin taktik og spillernes præstation efter 3-0-sejren over Irland. (Billede: Scanpix/Mehdi Fedouach)

Belgiens fodboldlandstræner, Marc Wilmots, fik mange ord med på vejen, da hans hold indledte fodbold-EM med at underpræstere og tabe til Italien.

Lørdag kunne Wilmots smile igen, efter Belgien viste fint spil og vandt 3-0 over Irland.

- Irland lagde deres spil an på at slå kontra mod os, så vi valgte at holde bolden langs jorden og opbygge en rytme med mange korte afleveringer.

- Det lykkedes os at komme ned bag dem og skabe plads på grund af vores tekniske spillere, siger Marc Wilmots ifølge AFP.

- Jeg synes, at det var en god strategi, men det var spillerne, som udførte den, og de skal lykønskes. Men vi er ikke videre endnu. Vi skal stadig møde Sverige.

Belgiens landstræner håber, at midtbanespilleren Mousa Dembele, som måtte udgå med skade, snart er klar igen.

- Han har en forstuvet ankel, men hvor længe, han er ude, er ikke til at sige. Jeg håber, det ikke er så alvorligt, siger Wilmots.

Han roser også sine spillere for at klø på, selv om der stod 0-0 ved pausen. Det samme gør Axel Witsel, som blev kåret til kampens bedste spiller.

- Vi skabte chancer i første halvleg, men bolden ville ikke ind.

- Nøgleordet var tålmodighed, for vi vidste, at så snart, vi fik det første mål, ville det få os til at spille frit, siger Witsel.

Belgien skal bruge mindst ét point mod Sverige i den sidste gruppekamp for at være sikre på videre avancement.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress