Af - 02/06-16 15:53

Spoiler-alert: Sådan ender EM ifølge analysefirmaSpoiler-alert: Sådan ender EM ifølge analysefirma

Analysefirma har 'gennemspillet' EM-slutrunden 15.000 gange og ved nu, hvem der vinder turneringen. Vil du vide det?

storybild

(Billede: Scanpix)

Advarsel!
Hvis du ikke vil vide, hvem der bliver Europa-mestre ved EM i Frankrig de kommende uger, så skal du stoppe med at læse NU!

For det nyetablerede Big Data-firma, Bisnode Data Analytics Lab har nemlig fodret deres computere med alle tænkelige oplysninger om de 24 EM-nationer, og så har de 'gennemspillet' turneringen 15.000 gange.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen boykotter Sveriges EM-kampe

Og vinderen af EM 2016 bliver... 0g du er sikker på, at du vil vide det?

.. Spanien!

Det mener firmaet, som har udregnet, at der er 36,97 procents sandsynlighed for at det bliver dem, der løber med trofæet.

Det sker i øvrigt ved at besejre Belgien i finalen.

Tyskeren Marcus Hartmann er administrerende direktør hos Bisnode, og han forklarer, hvorfor han har brugt krudt på at 'regne EM ud'.

LÆS OGSÅ: Island halter før EM: Besejret af Norge i testkamp

- Vi sidder jo tit på kontoret og diskuterer fodbold. Hvem vinder, hvem taber og så videre, men det er jo kun baseret på vores følelser, og så siger jeg 'Hey, lad os køre nogle fakta på', og så brugte vi vores Big Data Lab til at kvalificere vores tanker og følelser, forklarer han.

Som tysker har han det lidt blandet med, at han har været med til at forudse, at Spanien vinder EM.

- Haha. Nej, men du ved. Når alt kommer til alt, så kan der ske så meget. Det kommer an på, hvordan holdene starter, og du kan ikke forudsige om nogen er syge, hvordan vejret bliver og så videre, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Spanien løber Sydkorea over ende i testkamp før EM

Spørgsmål: Tror du ikke Tyskland kan vinde EM?

- Arh.. det er et unfair spørgsmål. Nu får jeg alle mine kollegaer på nakken, men nej: Jeg tror, at det bliver svært for Tyskland, siger han.

LÆS OGSÅ: Premier League er stærkest repræsenteret ved EM

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress