Af Ritzau - 06/04-16 14:40

Syg forsvarschef bekymrer håndboldlandstrænerenSyg forsvarschef bekymrer håndboldlandstræneren

Henrik Møllgaard er syg og har ikke kunnet deltage i håndboldherrernes forberedelser til OL-kvalifikationen.

storybild

Henrik Møllgaard, til venstre, har feber og kan ikke deltage i håndboldherrernes forberedelser til OL-kvalifikationen. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det danske håndboldlandsholds forberedelser til OL-kvalifikationen i den kommende weekend er blevet handicappet af sygdom hos en af holdets centrale figurer.

Forsvarsstyrmanden Henrik Møllgaard er nemlig syg med feber og har lagt sig under dynen på hotelværelset i Herning. Det vækker bekymring hos landstræner Gudmundur Gudmundsson to døgn før første kamp mod Kroatien.

- Han er nøglespiller i vores forsvar, så det er ikke den bedste situation for os. Han har stort set ikke trænet, og jeg tror heller ikke, han deltager i træningen senere i aften.

- Jeg håber, at han er frisk nok til at komme og overvære træningen. Så kan han i det mindste se, hvad vi gør, og hvordan vi forbereder os, lyder det fra Gudmundur Gudmundsson.

Netop forsvarsspillet har været landstrænerens store hovedpine, siden René Toft Hansen kom alvorligt til skade før EM i Polen.

Gudmundsson måtte med kort varsel stable et nyt midterforsvar på benene med Henrik Toft Hansen og Henrik Møllgaard som centrale figurer, og der er fortsat en del at arbejde med, før det hele sidder, som det skal.

- Jeg håber, at Henrik Møllgaard kan træne i morgen (torsdag, red.). Det vil være meget, meget vigtigt for os, siger landstræneren, der er så usikker på Paris SG-spilleren tilstand, at han ikke tør love, at han bliver frisk til at møde kroaterne.

- Han har taget medicin, så jeg håber, at han kommer i gang. Men det er umuligt at sige, siger Gudmundur Gudmundsson.

Danmark møder Kroatien fredag klokken 20.30 i Herning. Lørdag venter Norge, mens det gælder Bahrain i den sidste kamp på søndag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress