Af Ritzau - 18/10-16 19:22

Dopet vægtløfter skal aflevere sin OL-medalje tilbageDopet vægtløfter skal aflevere sin OL-medalje tilbage

En ny test af Apti Aukhadovs dopingprøve fra OL i 2012 har vist, at vægtløfteren var dopet, da han vandt sølv.

storybild

Apti Aukhadov (til venstre) havde taget steroider op til OL i London, viser en ny analyse af hans mere end fire år gamle dopingprøve. (Billede: Scanpix/Dmitry Kostyukov)

Vægtløfteren Apti Aukhadov må tilbagelevere den olympiske sølvmedalje, han vandt i London i 2012, efter at en ny analyse af hans dopingprøve har vist spor af forbudte stoffer.

Prøven har afsløret, at russeren byggede formen op med steroiderne turinabol og drostanolon, og derfor har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) meddelt, at han er blevet diskvalificeret med fire års forsinkelse.

Dermed kan nummer tre i OL-konkurrencen, iraneren Kianoush Rostami, gøre sig forhåbninger om at få opgraderet sin bronzemedalje til sølv. Tarek Abdelazim fra Egypten står til at få bronze.

I alt 98 dopingprøver fra legene i 2008 og 2012 har vist spor af forbudte stoffer, efter at IOC har haft dem igennem en ny analyse med nye testmetoder.

Den nu 23-årige Aukhadov har de senere år været en af de stærkeste i 85-kilo-klassen. Han vandt blandt andet VM-guld i 2013, mens det to år senere blev til sølv.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress