12/11-15 09:35

Jan Ø. Jørgensen klar til Lee Chong WeiJan Ø. Jørgensen klar til Lee Chong Wei

Den danske badmintonspiller vandt knebent over verdensranglistens nummer 124 og møder Lee Chong Wei.

storybild

(Billede: Finn Frandsen)

Det holdt hårdt, men Jan Ø. Jørgensen kom torsdag videre til kvartfinalen ved Super Series Premier-turneringen China Open i Fuzhou.

Den danske badmintonspiller vandt 21-19, 21-19 over Guo Kai, der blot er nummer 124 på verdensranglisten.

Andenseedede Jan Ø. Jørgensen var bagud 18-19 i første sæt, før han vandt sættet med tre point på stribe.

LÆS OGSÅ: Lin Dan: Fejlfri Axelsen har et kæmpe potentiale

I andet sæt kom den danske VM-bronzevinder bagud 8-14, før han fik styr på Guo Kai og vandt sættet og kampen.

I kvartfinalen skal Jan Ø. Jørgensen møde den mangeårige verdensetter Lee Chong Wei, der ligger nummer ni på verdensranglisten og er useedet ved China Open.

Malaysieren er ved at kæmpe sig tilbage til toppen af verdensranglisten, efter at han har afsonet en dopingkarantæne.

LÆS OGSÅ: Englænder slår Vittinghus ud i kvartfinale i Tyskland

Lee Chong Wei er noget af en skrækmodstander for Jan Ø. Jørgensen, der kun har vundet en af 14 kampe mod den 33-årige veteran.

Danskerens enlige sejr faldt helt tilbage i 2009.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress