Af Ritzau - 13/08-16 19:08; Opdateret: 13/08-16 22:42

Del Potro knækker Nadal og møder Murray om OL-guldetDel Potro knækker Nadal og møder Murray om OL-guldet

Andy Murray havde ikke det store besvær mod Kei Nishikori, mens en tiebreak afgjorde Del Potro-Nadal-kamp.

storybild

Andy Murray er for andet OL i træk klar til finalen. (Billede: Reuters/Kevin Lamarque)

De vandt begge medaljer ved OL i London for fire år siden, og både den britiske tennisstjerne Andy Murray og Juan Martin del Potro fra Argentina gentager bedriften ved de igangværende olympiske lege i Rio.

Det står fast, efter at Juan Martin del Potro sent lørdag aften dansk tid efter et drama vandt sin semifinale mod spanske Rafael Nadal med 5-7, 6-4, 7-6. Sidste sæts tiebreak vandt argentineren med 7-5 efter en forhåndsfejl til sidst fra Nadal.

Tidligere lørdag havde den regerende olympiske mester, Murray, spillet sig sikkert i en ny OL-finale med 6-1, 6-4 over japanske Kei Nishikori.

Del Potro har vist fremragende tennis i Rio. I første runde slog han verdensetteren, serbiske Novak Djokovic, ud.

På grund af skader er Del Potro kun nummer 141 på verdensranglisten, men han er ikke ukendt på den store tennisscene. I 2009 vandt han grand slam-turneringen US Open.

Verdenstoeren Murray kan blive den første spiller til at forsvare en olympisk singletitel, når finalen spilles søndag.

Nadal og Nishikori spiller om bronze.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress