Af Ritzau - 23/11-16 23:26

Belgisk City-profil: Vi er bare glade for at gå videreBelgisk City-profil: Vi er bare glade for at gå videre

Kevin De Bruyne vil ikke begræde tabet af muligheden for at stryge til tops i gruppe C.

storybild

Manchester Citys Kevin De Bruyne fik en hovedrolle i Tyskland og er godt tilfreds med det ene point mod Borussia Mönchengladbach, selv om det kostede førstepladsen i gruppe C. (Billede: Reuters/Wolfgang Rattay)

Kevin De Bruyne leverede oplægget til Manchester Citys 1-1-mål i onsdagens uafgjorte kamp ude mod Borussia Mönchengladbach i Champions League.

Men mere blev det ikke til, og dermed må den belgiske City-profil se FC Barcelona løbe med førstepladsen i gruppe C.

Det ene point i Tyskland sikrede dog Josep Guardiolas tropper endegyldigt adgang til ottendedelsfinalerne på andenpladsen, og det er det vigtigste, mener Kevin De Bruyne.

- Vi kontrollerede kampen, men det var ikke nok til at vinde.

- Vi er bare glade for at være videre til ottendedelsfinalerne, siger han ifølge uefa.com

- Jeg synes ikke, at vi mangler noget i forhold til i begyndelsen af sæsonen. Vi har hentet nogle gode sejre i ligaen på det seneste, så det går godt.

1-1-kampen i Tyskland blev præget af to røde kort - et til hvert hold.

Derfra virkede begge mandskaber godt tilfredse med pointdelingen, som endegyldigt sikrede Borussia Mönchengladbach tredjepladsen og dermed adgang til Europa League.

- Vi er super glade for det ene point. Vi er glade for, at vi i denne gruppe formåede at sikre os tredjepladsen før sidste spillerunde. I slutningen af kampen ville vi ikke risikere noget, siger Gladbachs træner, André Schubert, ifølge Reuters.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress