Af Bo Norström Weile - 06/10-15 23:11

UCI-liste sætter gang i Saxo Bank-spekulationerUCI-liste sætter gang i Saxo Bank-spekulationer

Saxo Banks navn er fjernet og kun Tinkoff står som ansøger til næste års World Tour-licens hos UCI.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Det er uvist, om Saxo Bank fortsætter som navnesponsor for cykelholdet Tinkoff-Saxo, og tirsdag forsætter spekulationerne.

Det skyldes, at Saxo Banks navn ikke indgår på den liste, som Den Internationale Cykelunion (UCI) tirsdag har offentliggjort over ansøgere til en World Tour-licens for næste sæson.

LÆS OGSÅ: Tinkoff-Saxo sender fanen videre

På listen nævnes mange kendte cykelhold, der søger om licens til næste år, men cykelholdet Tinkoff-Saxo står ikke på listen. Det gør til gengæld et cykelhold, der kun lyder navnet "Tinkoff".

Det har fået flere medier til at gætte på, om det er besluttet, hvorvidt Saxo Bank indgår i en form for sponsorat eller ej til næste år.

LÆS OGSÅ: Saxo Bank stopper fast pengestrøm til Liberal Alliance

LÆS OGSÅ: Oleg Tinkov forventer Saxo Bank-afklaring i Paris

TV2 Sport har været i kontakt med cykelholdets administrerende direktør, Stefano Feltrin, og han svarer:

- Det er simpelthen fordi, Saxo Bank ikke har annonceret noget endnu.

Saxo Banks kommunikationschef, Cathrine Kier, fortæller til flere medier, at Saxo Bank ikke har noget nyt at annoncere.

Ekstra Bladet skriver, at der gennem længere tid har været forhandlinger mellem parterne om, hvorvidt samarbejdet skal fortsætte omkring det russisk ejede cykelhold, som Bjarne Riis tidligere ejede.

LÆS OGSÅ: Saxo-direktør: Tinkov får snart besked om fremtiden

Ekstra Bladet var også tirsdag i kontakt med manager Stefano Feltrin, og her oplyste Feltrin, at der kommer en meddelelse fra Saxo Bank den 15. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress