Af Ritzau - 11/06-16 20:18; Opdateret: 11/06-16 20:35

Hamilton starter forrest i canadisk Formel 1-grandprixHamilton starter forrest i canadisk Formel 1-grandprix

Lewis Hamilton og Nico Rosberg sørgede for Mercedes-dominans i kvalifikationen til det canadiske grandprix.

storybild

Lewis Hamilton sikrede sig karrierens 53. pole position i kvalifikationen til det canadiske grandprix. (Billede: Scanpix/Dan Istitene)

Den tredobbelte Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton er tilsyneladende ved at komme på ret kurs efter en halvsløj start på sæsonen.

Mercedes-køreren var hurtigst, da kørerne skulle fordele startpositioner til søndagens grandprix i Montreal, hvor Hamilton får teamkollegaen Nico Rosberg som makker i forreste række.

Hamilton bragte tiltrængt spænding ind i kampen om Formel 1-titlen, da han for to uger siden i Monaco tog sæsonens første sejr.

Han har dog fortsat 24 point op til Rosberg, som vandt sæsonens fire første grandprixer, men Hamilton har gode erfaringer med Gilles Villeneuve-banen i Montreal, hvor han har vundet fire gange i karrieren.

I lørdagens kvalifikation satte Ferrari-køreren Sebastian Vettel tredjehurtigste tid. Han begynder således grandprixet i anden række med Daniel Ricciardo (Red Bull) ved sin side.

Danske Kevin Magnussen smadrede sin racer under træningen tidligere lørdag og var ikke med i kvalifikationen. Han starter søndagens grandprix fra pitten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress