14/03-16 09:17

Morten Olsen afskriver trænerjob i DanmarkMorten Olsen afskriver trænerjob i Danmark

Den tidligere landstræner for Danmark har fået tilbud fra store klubber, som han finder interessante.

storybild

Morten Olsen overvejer, om han skal fortsætte som træner. (Billede: Polfoto/Lars Krabbe)

Morten Olsen er fortsat en efterspurgt herre i international fodbold.

Men hvis den 65-årige dansker vælger at fortsætte karrieren som træner, bliver det ikke i fødelandet.

Heller ikke i Brøndby, der fra næste sæson skal bruge en ny træner, når den midlertidige løsning, Auri Skarbalius, frivilligt forlader posten.

- Jeg har ikke været i kontakt med Brøndby og har i øvrigt ingen planer om igen at være træner i Danmark.

- Jeg har haft 15 gode år som landstræner og havde også en god tid som træner i Brøndby, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.

Han var fra 1990 til 1992 cheftræner for Brøndby, som han nåede at føre til to danske mesterskaber og semifinalen i Uefa Cuppen, inden han blev fyret i foråret 1992.

Fra 2000 til 2015 stod Morten Olsen i spidsen for Danmarks landshold. Han forlod jobbet i november sidste år, efter at Danmark ikke formåede at kvalificere sig til EM i Frankrig i år.

Ifølge Morten Olsen har han fået "flere gode tilbud", som han overvejer.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt kun sige, at der er tale om store klubber, og at jeg sagtens kan se mig i de job, siger han.

Morten Olsen har i sin trænerkarriere også været hos tyske FC Köln fra 1993 til 1995 og hollandske Ajax fra 1997 til 1998.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress