19/02-16 12:47

Bjerregaard holder dansk golffane højt i MalaysiaBjerregaard holder dansk golffane højt i Malaysia

Lucas Bjerregaard er den eneste dansker, som holder sig fremme ved Maybank Championship Malaysia.

storybild

Lucas Bjerregaard spillede sig op på anden runde i Malaysia og kom de 18 huller rundt i fire slag under par. (Billede: Polfoto/Nick Potts)

Det tegner til at blive en lunken weekend for de danske golfspillere på både European Tour og Ladies European Tour.

Kun Lucas Bjerregaard ved Maybank Championship i Malaysia blander sig med en 12.-plads efter to runder i periferien af topstriden.

Bjerregaard gik en fin anden runde på Royal Selangor-banen i Kuala Lumpur, hvor han kom rundt på de 18 huller i fire slag under par. Samlet er han nu fem slag under par.

Det er blot tre slag fra tredjepladsen, mens englænderen Richard Bland og australieren Nathan Holman er stukket lidt af i toppen i henholdsvis 11 og 13 slag under par.

Søren Kjeldsen er også klar til tredje og fjerde runde i samlet et slag under par. Værre ser det ud for de tre sidste danskere.

Både Jeff Winther og Morten Ørum Madsen lavede bogeys inden for de sidste to huller, hvilket kostede dem en plads i weekendens finalerunder. Cut-grænsen endte nemlig på et enkelt slag under par, og de sluttede begge i par.

Thorbjørn Olesen havde en skidt turnering og endte i otte slag over par.

Ved kvindernes Ladies European Tour-turnering i Australien har danskerne også svært ved at få gang i putteren.

Nanna Koerstz Madsen gik anden runde i to slag over par, hvilket sendte hende fra en delt 21.-plads til en delt 39.-plads som bedste dansker.

Nicole Broch Larsen klarede cuttet til finaleweekenden med mindst mulig margin i to slag over par samlet, mens Emily Kristine Pedersen efter to sløje runder i samlet syv over par er færdig i turneringen.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress