Af - 29/09-15 11:48; Opdateret: 29/09-15 12:01

Eksperter: Morten Olsens landshold er et lukket holdEksperter: Morten Olsens landshold er et lukket hold

Morten Olsen satser på de sikre, når han i dag udtager truppen til EM-kvalifikationskampen ude mod Portugal.

storybild

(Billede: Polfoto)

Selv om der så rigeligt er plads til forbedringer oven på landsholdets to 0-0-kampe mod Albanien og Armenien, så er der ikke udsigt til storvask, når landstræneren i dag udtager truppen til EM-kvalifikationskampen ude mod Portugal.

Christian Eriksen vender med sikkerhed tilbage til holdet, men ellers er der udsigt til genvalg til den gamle garde.

- Det er et lukket hold, og det kan man ikke fortænke Morten Olsen i, siger DR-eksperten Jan Kalborg.

LÆS OGSÅ: Succes-Schmeichel er bedre end nogensinde

Morten Bruun, der kommenterer det danske landsholds kampe på Kanal 5, ser også landsholdet, som et lukket hold, men der er dog plads til små-rokeringer.

- Viktor Fischer kan sagtens komme med. Ham har Morten Olsen et blødt punkt for, og han spiller en position, hvor vi er langt fra så godt kørende, som i forsvaret. Morten Rasmussen spillede en god kamp for FCM i weekenden, men det er noget X-faktor over Viktor Fischer. Ham kunne jeg sagtens se som indskifter i Portugal, siger Morten Bruun.

En spiller, der til gengæld ikke er så sikker på at få et opkald fra DBU, er Brentfords danske angriber Lasse Vibe.

- Lasse Vibe er vel på vippen. Han blev ikke brugt i de to seneste kampe, hvor Danmark desperat jagtede et mål. Han er gledet godt og grundigt i baggrunden, siger Morten Bruun.

LÆS OGSÅ: Olsen, se her: Godt og skidt før Portugal-braget


Men hvad med Jannik?

Især syd for grænsen vakte det forargelse, da Werder Bremens Jannik Vestergaard ikke blev udtaget til landsholdet sidste gang. Skal han med denne gang?

Morten Bruun siger nej:
- Jeg hører ikke til dem, der går rundt i gaderne med et Jannik Vestergaard-banner. Han er så uheldig, at han spiller den position på holdet, hvor vi er allerbedst kørende. Erik Sviatchenko er i mindst lige så høj grad en fortjent reserve, og Kian Hansen dækker flere pladser. Jannik Vestergaard kan dække én position, og derfor er han ikke så anvendelig.

Jan Kalborg siger ja:
- Jeg har jo peget på Jannik Vestergaard for længe siden. Han har mest spilletid af alle, og endda i Bundesligaen. Han har fortjent at komme ind omkring holdet, og han kommer også, når Morten Olsen ikke er en del af det mere. Spørgsmålet er så om Morten Olsen føler sig for presset af omgivelserne til at tage ham med lige nu.

LÆS OGSÅ: Svært - men ikke umuligt: Sådan kommer vi til EM

LÆS OGSÅ: Astro-Andreas hylder landsholdet med rum-tweet

LÆS OGSÅ: Afklaret Durmisi: Fint hvis Olsen vælger en anden

LÆS OGSÅ: Højbjerg: Schalke 04 er et stort skridt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress