Af Ritzau - 29/08-16 01:42

Wozniacki rasler ned ad rangliste før US OpenWozniacki rasler ned ad rangliste før US Open

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er nu placeret som nummer 74 på verdensranglisten.

storybild

Caroline Wozniacki har endnu til gode at levere et stort resultat i 2016. Arkivfoto (Billede: Free/Li Wei)

Caroline Wozniacki sakker længere og længere bagud på verdensranglisten i tennis.

Danskeren, der både sluttede 2010 og 2011 som nummer et blandt verdens kvindelige tennisspillere, er ifølge den seneste WTA-rangering nu blot placeret som nummer 74. Ugen før lå hun nummer 51.

Faldet sker, efter at hun i sidste uge røg tidligt ud af Connecticut Open i New Haven. Her havde hun en plads i semifinalen at forsvare fra året før.

Caroline Wozniacki har ikke været lavere rangeret siden september 2007. Samtidig er hun igen blevet overhalet som den bedste tennisspiller i Norden af svenskeren Johanna Larsson. Hun ligger nummer 47.

Danskeren skal dermed ikke kigge på ranglisten for at få et selvtillidsboost inden årets sidste grand slam-turnering, US Open. Den begynder i denne uge i New York.

Wozniacki skal i første runde møde kvalifikationsspilleren Taylor Townsend fra USA. Vinder hun den kamp, står hun til at skulle op mod russiske Svetlana Kuznetsova, hvis seedningen holder.

Netop Kuznetsova slog den 26-årige dansker ud af Wimbledon tidligere på året.

Sidste år blev anden runde endestationen for Caroline Wozniacki ved US Open. Hun har to gange tidligere i karrieren været i finalen i turneringen - dog uden at vinde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress