Af Ritzau - 09/10-16 15:41

Hobro forhindrer fortsat efterårsoptur i ABHobro forhindrer fortsat efterårsoptur i AB

Nedrykkerne Hobro er tophold i 1. division efter sejr over AB, hvis opblomstring blev meget kortvarig.

storybild

Sebastian Andersen (tv.), her fra sin tid i Viborg, kom på måltavlen, da Hobro hoppede op på førstepladsen i 1. division. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Hobro er - i hvert fald midlertidigt - tophold i fodboldens 1. division, efter at holdet søndag sejrede med 3-0 i Gladsaxe over AB.

Sejren sender Hobro op på 21 point for 12 kampe, hvilket er to point mere end Vendsyssel, som dog har spillet en kamp færre.

Omvendt blev kampen enden på den efterårsopblomstring, som AB's hårdt prøvede fans formentlig har drømt om.

I seneste runde fik de grønblusede sæsonens første sejr i 11. forsøg med 3-1 ude over Fremad Amager, men på eget græs kunne man ikke fortsætte de lovende takter, da superliganedrykkerne fra Hobro kom på besøg.

Nicholas Gotfredsen i de indledende minutter af første halvleg og Sebastian Andersen i begyndelsen af anden halvleg sørgede for 2-0, mens Anders Holvad lukkede til 3-0 et lille kvarter før tid.

Nederlaget til AB betyder, at man fortsat er forholdsvis isoleret med fem point i bunden af rækken. Næstved er næstsidst med 11 point - for en kamp mindre end holdet fra Gladsaxe.

I de to øvrige kampe søndag eftermiddag fik Roskilde reddet 2-2 hjemme mod Helsingør i overtiden, mens Skive nedlagde Fredericia med 2-0.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress