Af Ritzau - 07/06-16 09:34; Opdateret: 07/06-16 12:12

Chris Anker er udtaget til Tour de FranceChris Anker er udtaget til Tour de France

Chris Anker Sørensen, den danske mester på landevej, er udtaget til Tour de France for femte gang i karrieren.

storybild

Chris Anker Sørensen kører Tour de France for femte gang i karrieren. Den humørfyldte dansker er altid et populært interviewoffer. Her fotograferet ved USA Pro Challenge i Colorado i august sidste år. (Billede: Scanpix/Chris Graythen)

Chris Anker Sørensen kommer med i Tour de France for femte gang i karrieren.

Danskerens franske hold, Fortuneo-Vital Concept, har tirsdag offentliggjort navnene på fire af de ni cykelryttere, som holdet tager med til løbets start i det nordvestlige Frankrig 2. juli.

Trods en sæson, der har været præget af sygdom, så han ikke helt har ramt den form, han havde håbet på, er den danske mester altså en sikker Tour-rytter på det franske hold.

- Chris Anker har stor erfaring med de store etapeløb. Han vil kunne hjælpe os meget i løbets sidste uge og måske fange et udbrud.

- Desuden vil han være en god allieret for Eduardo Sepúlveda i bjergene, siger sportsdirektør Sebastien Hinault til holdets hjemmeside.

Sportsdirektøren konstaterer også, at Chris Anker Sørensen ikke har haft den bedste optakt til verdens hårdeste etapeløb.

- Han har ikke nået de mål, han selv havde sat, først og fremmest i Paris-Nice og Liege-Bastogne-Liege, hvor kulden var et problem. Men han har stadig kvaliteterne, og vi har tillid til ham, siger Sebastien Hinault.

Selv ser Chris Anker Sørensen frem til opgaven.

- Alle cykelryttere drømmer om at køre Tour de France. Jeg er meget stolt over at skulle være med igen. Da jeg stod på podiet på Champs-Élysées i 2012, havde jeg lyst til at blive der så længe som muligt, siger danskeren, der drømmer om en etapesejr.

- I dag drømmer jeg om en etapesejr. Jeg kan lide den måde, vores hold kører på. Vi angriber og tager vores chancer, fortsætter Chris Anker Sørensen, som dog også tilføjer, at man vil forsøge at hjælpe holdkaptajn Eduardo Sepúlveda langt frem i den samlede stilling.

Det er første gang siden 2012, at Chris Anker Sørensen kommer med til Tour de France. Ved den lejlighed blev han nummer 14 og blev kåret til løbets mest angrebsivrige rytter.

Det var også i det løb, han kom slemt til skade med sin hånd, efter at han ved et uheld fik den ind i forhjulet på en bjergetape.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress