Af - 04/11-15 09:41

Dårlig stil eller god lir: Bookmaker søger svensk 'fodboldtosse' før playoffDårlig stil eller god lir: Bookmaker søger svensk 'fodboldtosse' før playoff

Kan du klatre over et hegn med en promille på 2,0? Så kan det være dig, som NordicBet søger i 'jobopslag' før playoff-kampene mod Sverige.

Bildstrecke im Grossformat »

Var det et job for dig, måske?

Til tidsbegrænset projektansættelse på Friends Arena i Stockholm söker NordicBet.dk en tørstig svensk mand (m/k) med hurtige ben og flagrende arme.

Sådan lyder indledningen på en annonce fra bookmakeren Nordicbet, der har form som et jobopslag.

- Jaah.. Vores pr-afdeling er ret opfindsom, siger Tonni Munk Jensen, der er talsmand for den danske afdeling af Nordicbet.

- Det er jo ren sjov. Og selvfølgelig ment som en god optakt til de der fantastisk spændende kampe mod Sverige, siger han.

Annoncen spiller på den oprindelige 'Fodboldtossen', der i 2007 blev berømt for at løbe ind på banen i Parken i en ordentlig koger og slå ud efter dommeren, da Danmark spillede mod Sverige. Resultatet blev, at Danmark blev taberdømt med 3-0 og skulle spille de kommende hjemmekampe væk fra Parken.


Hvis Nordicbet skulle have held med at finde en svensk fodboldtosse, så må man gå ud fra, at Danmark vil blive tildelt en skrivebordssejr og dermed få en hjælpende hånd fra en skrivebordssejr i playoff-opgøret mod Sverige - og det er da i det mindste lidt spøjst, for NordicBet er et svensk firma...

Tonni Munk Jensen bedyrer dog, at annoncen her skal ses som en dansk annonce.

- Og det går nok, hvis vi træder vores svenske kollegaer over tæerne, siger han.

- Har I clearet det her med jeres svenske chefer?

- Nej, det har vi godt nok ikke. Det kan være, der ligger en fyreseddel, når vi har slået dem ud, griner Tonni Munk Jensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress