Af Ritzau - 05/10-16 09:23; Opdateret: 05/10-16 10:15

Efter vild måned: Wozniacki i spil til fin titelEfter vild måned: Wozniacki i spil til fin titel

Caroline Wozniackis genrejsning er blevet bemærket WTA, som har nomineret hende til månedens spiller.

storybild

Wozniackis flotte spil i den seneste måned gav hende blandt andet sejren i Pan Pacific Open i Osaka i Japan. (Billede: Scanpix/Issei Kato)

Caroline Wozniacki spillede sig tirsdag frem til tredje runde af China Open og fortsætter dermed den spillemæssige himmelflugt, hun indledte ved US Open.

Danskerens genfundne form er også blevet bemærket af folkene bag WTA Tour, som har nomineret Wozniacki til månedens spiller i september.

Det fremgår af wtatennis.com.

LÆS OGSÅ: Wozniacki vinder og er klar til Radwanska

Wozniacki er nomineret sammen med japaneren Naomi Osaka og tjekken Petra Kvitova, og det er en afstemning på hjemmesiden, som afgør vinderen.

Den 26-årige dansker nåede semifinalen i US Open i begyndelsen af september, og hun fulgte fornemt op på præstationen i New York.

I slutningen af måneden strøg hun helt til tops i WTA-turneringen Pan Pacific Open i Tokyo, hvor hun finalebesejrede netop Naomi Osaka.

LÆS OGSÅ: Wozzys eks hånet på golfbanen - sut p**

Det var Wozniackis første WTA-turneringssejr i halvandet år, efter at hun har døjet med skader og formdyk.

Den stigende formkurve har også givet udslag på verdensranglisten, hvor hun efter et stort dyk er kravlet op som nummer 22.

Næste opgave for Wozniacki er tredje runde ved China Open, hvor hun skal møde Agnieszka Radwanska.

LÆS OGSÅ: Wozniacki åbner China Open med sejr i tre sæt

Det er tredje turnering på stribe, at de to spillere støder ind i hinanden. Wozniacki vandt på sin vej mod triumfen i Japan, mens Radwanska vandt i Wuhan Open senest.

Samlet fører danskeren 9-5 i indbyrdes opgør.

LÆS OGSÅ: Verdens nummer 32 venter Caroline Wozniacki i Kina

LÆS OGSÅ: Wozniacki henter sejr nummer 500 mod genstridig tjekke

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress