Af Ritzau - 02/11-16 10:36

Højbjerg pisker fans i gear før EL-brag mod InterHøjbjerg pisker fans i gear før EL-brag mod Inter

Den danske landsholdsspiller mener, at Southamptons fans kan få afgørende betydning mod Inter torsdag.

storybild

Landsholdets Pierre-Emile Højbjerg ser frem til torsdagens hjemmekamp i Europa League mod Inter. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

Kriseramte Inter gæster torsdag Southampton i Europa League, og det skal italienerne kunne mærke.

Det mener den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg, som før opgøret roser sin engelske klubs hjemmepublikum i store vendinger.

- Jeg har været i nogle klubber, og jeg må sige, at jeg har aldrig oplevet noget som det her. At larme så meget sker sjældent, siger Højbjerg til den engelske klubs hjemmeside.

Danskeren skiftede før sæsonen fra Bayern München til Southampton, og han er fuld af beundring over klubbens fans, som han mener, kan være med til at sikre succes mod Inter.

- Spillerne kan mærke det, og spillerne vil forsøge at investere al deres energi i kampen, og måske kan vi skrive historie og gå videre fra gruppespillet, siger Højbjerg.

Inter møder op efter en forfærdelig sæsonstart i Serie A, hvor storklubben i øjeblikket ligger på 12.-pladsen med 14 point.

Herfra kan Inter kigge langt efter klubber som Juventus, AS Roma, AC Milan, Lazio og Napoli i topstriden.

Tirsdag gik det ud over hollandske Frank de Boer, som blev fyret som træner i Inter efter kun knapt tre måneder i spidsen for klubben.

Danskeren har dog sit fokus rettet mod Southampton.

- Det er en afgørende kamp. Vinder vi, så ser det godt ud i forhold til at nå videre til knockoutkampene.

- Taber vi, så er vi pludselig et skridt efter, og med kun to gruppekampe tilbage kan det blive svært, siger den danske midtbanespiller.

To klubber går videre fra hver gruppe i Europa League, og i gruppe K topper Sparta Prag med seks point efter tre kampe foran Southampton, der har fire point.

Inter ligger sidst i gruppen med tre point, men italienerne besejrede Southampton 1-0 i de to klubbers første møde i Milano i den seneste runde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress