Af Ritzau - 19/08-16 00:29

Amerikanere løb sig helt alene i stafetfinaleAmerikanere løb sig helt alene i stafetfinale

Det amerikanske 4x100 meter stafethold for kvinder kom alligevel med i finalen efter et specielt omløb.

storybild

Amerikanerne fejrer, at det i omløbet på 4x100 meter stafet lykkedes at kvalificere sig til finalen. (Billede: Scanpix/Fabrice Coffrini)

Det amerikanske hold får alligevel lov til at deltage i den olympiske finale i kvindernes 4x100 meter stafet.

I en særpræget optakt til aftenens atletikprogram på det olympiske stadion i Rio løb Tianna Bartolette, Allyson Felix, English Gardner og Morolake Akinosun helt alene rundt på stadion med depechen i hånden og sikrede sig med tiden 41,77 sekunder en finaleplads.

De suveræne amerikanere kiksede egentlig totalt i indledede heat, hvor de i forbindelse med andet skifte tabte depechen og kom i mål langt efter konkurrenterne.

Men fordi den amerikanske løber blev generet kraftigt af en brasiliansk kollega inden da, vedtog juryen, at brasilianerne skulle diskvalificeres, og at amerikanerne skulle have en chance til for at kvalificere sig.

Det foregik uden konkurrenter på de øvrige baner og med et krav om at overgå det kinesiske hold, der havde ottendebedste tid af alle i indledende heat.

Amerikanerne tacklede presset og den specielle situation uden at ryste på hænderne og endte endda med at være hurtigst af alle.

USA er forsvarende mester fra OL i London, hvor Allyson Felix også deltog.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress