Af Ritzau - 08/06-16 11:31

Ups: Engelsk assistent afslører træningsformationUps: Engelsk assistent afslører træningsformation

Ray Lewington er kommet i engelsk presses søgelys med en ufrivillig afsløring af landstrænerens planer.

storybild

Hvad foregår der inde i Roy Hodgson hoved? Det har en af hans assistenter ufrivilligt måske givet et svar på. (Billede: Reuters/Lee Smith)

Man skal passe på, hvad man skriver på bagsiden af sine papirer. Det må assistenttræner på det engelske fodboldlandshold Ray Lewington sande.

Efter en træningssession er han således blevet fotograferet med en spændende opstilling noteret på den side af et A4-ark, som pressens fotografer kunne se og tage billeder af.

Tabloidavisen The Sun har efterfølgende offentliggjort billederne, og nu kan hele verden også følge med i trænerlejrens offensive eksperimenter før EM-kampen mod Rusland på lørdag.

På papiret står spillerne på den offensive del af banen noteret i par. Altså som man typisk noterer den foretrukne spiller øverst og dennes mulige afløser nedenunder. Afløseren er her noteret i parentes:

Defensiv midtbane: Eric Dier

Højre midtbane: Ross Barkley (James Milner)

Midtbane: Wayne Rooney (Jack Wilshere)

Midtbane: Dele Alli (Milner)

Venstre midt: Raheem Sterling (Jordan Henderson)

Venstre angriber: Harry Kane (Marcus Rashford)

Højre angriber: Jamie Vardy (Daniel Sturridge)

Det kan antyde, at England vil stille med både Vardy og Kane i angrebet fra start, mens Rooney må affinde sig med en mere tilbagetrukket rolle på midtbanen.

Da England forventes at spille i en 4-4-2-opstilling, er der i ovenstående en midtbanespiller for meget i ligningen, så nogen startopstilling er det formentlig ikke.

Måske er det bare en nødplan - men det vil måske snart vise sig, når EM går i gang.

Indtil da kan Ray Lewington så overveje, om han skal give en kvajepint.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress