Af Ritzau - 26/07-16 09:15

Slidt Quintana dropper OLSlidt Quintana dropper OL

Selv om ruten passer ham godt, har en slidt Nairo Quintana valgt at droppe næste måneds OL i Rio.

storybild

Nairo Quintana yderst til højre i selskab med Romain Bardet (AG2R) og Chris Froome (Sky) på Tour de France-podiet i Paris søndag. Quintana melder fra til OL og møder således ikke sine to konkurrenter på den hårde rute i Rio. (Billede: Scanpix/Stephane Mantey)

Tre ugers Tour de France måske iblandet lidt allergi, har vist sig at være for hård en cocktail for den colombianske cykelrytter Nairo Quintana.

Det colombianske cykelforbund meddeler, at Quintana har valgt at droppe OL, fordi han ikke føler, at kroppen er klar til det.

Fra Quintanas arbejdsgiver, det spanske Movistar-hold, forlyder det, ifølge nyhedsbureauet dpa, at colombianeren vil holde 20 dages pause og gennemgå nogle medicinske undersøgelser.

Movistar-rytteren sluttede på tredjepladsen i Tour de France i søndags, men han var løbets skuffelse, da han stik imod forventning slet ikke forsøgte at udfordre Chris Froome.

I stedet for Nairo Quintana har Colombia udtaget IAM-rytteren Jarlinson Pantano, som vandt 15. etape i årets Tour de France og var en af løbets positive overraskelser.

Det olympiske landevejsløb bliver kørt lørdag den 6. august.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress