Af Ritzau - 20/04-16 09:48

Århus Håndbold henter islandsk backtalentÅrhus Håndbold henter islandsk backtalent

Århus Håndbold tilknytter den 19-årige højreback Ómar Ingi Magnusson, der har spillet talrige U-landskampe.

storybild

Århus Håndbold - her Henrik Hansen - får tilgang af endnu en islandsk spiller fra næste sæson. (Billede: Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune)

Århus Håndbold forstærker sin trup med det islandske talent Ómar Ingi Magnusson, der tiltræder fra den kommende sæson.

Den 19-årige højreback har skrevet under på en treårig kontrakt. Han har spillet mere end 40 U-landskampe og har allerede været inde omkring A-landsholdet.

- Der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med et stort talent, som med tiden vil komme til at berige publikum rundt i de danske håndboldhaller.

- Ómar er enorm fintestærk og har samtidig en rigtig god timing i sit spil, men vi skal huske på, at han stadig er meget ung, så han får brug for tid til at udvikle sig, siger Århus-træner Erik Veje til klubbens hjemmeside.

Magnusson ser frem til at blive holdkammerat med blandt andre landsmændene Robert Gunnarsson og Sigvaldi Gudjonsson, som han kender fra diverse landsholdssamlinger.

- Mit håb er, at jeg hurtig kan falde til i de nye omgivelser, så jeg kan koncentrere mig om at spille håndbold og hjælpe holdet til at opnå gode resultater.

- Jeg håber, at jeg kan få meget spilletid, så jeg kan udvikle og forbedre mit spil og en dag blive en af de bedste spillere, siger den islandske teenager.

Med tilknytningen af den unge back har Århus Håndbold fuldendt truppen til den kommende sæson, meddeler klubben.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress