Af - 15/02-16 14:21

Guldfuglen Sisto takkede nej til udlandet: - Jeg har været kræsenGuldfuglen Sisto takkede nej til udlandet: - Jeg har været kræsen

Pione Sisto har sagt nej til udlandet, og skal nu genfinde guldformen i FCM efter et hektisk 2015.

Bildstrecke im Grossformat »

FC Midtjylland møder Manchester United i Europa League på torsdag.

Kåret til årets spiller, mesterskabshelt for FC Midtjylland, rygtet til storklubber med et prisskilt på 80 millioner kroner, målscorer ved U/21-EM, Europa League-succes og debut på landsholdet i Parken.

Man bliver helt forpustet, når man skal opremse begivenhederne i Pione Sistos jubelår, 2015. Men det var også et år med formdyk, skader og den store transfer, der udeblev.

LÆS OGSÅ: United-fans gider ikke dansker-kamp: Tribune-afsnit lukkes

- Det har været en fed rejse. Men det har en bagside, alt opmærksomheden. Alle vil have et stykke af kagen, når man er eftertragtet, siger Sisto om de små nedture, som han dog understreger på ingen måder har overskygget de store oplevelser.

For der skal mere til at slå en humørfyldt 21-årig jysk knægt, som udlever fodbolddrømmen, ud af kurs. Efter et par år som eftertragtet stortalent er han blevet bedre til at tackle omverdenens forventninger.

LÆS OGSÅ: Manchester United til Herning med ramponeret højreside

- Man skal have hovedet med, så man ikke mister fokus på det vigtige. Jeg har haft små perioder, hvor det uden for banen har fyldt mest. Jeg tror, det er meget normalt i transfervinduet, at bruge krudt på det. Det er jo ens fremtid, fortæller kantspilleren..

Og fremtiden? Den ligger i FCM- og ikke i udlandet. I hvert fald foråret ud.

LÆS OGSÅ: Bundhold forværrer Manchester United-krise før FCM-kampe

- Jeg har det rigtig fint her. Klubben har store ambitioner, og der er hentet gode spillere ind, som passer til den måde, jeg spiller på. Nu skal jeg komme oven på efter skaderne og ramme mit niveau fra tidligere. Så skal jeg nok få muligheden for at komme til udlandet igen, siger Sisto og indrømmer, at der har været tilbud - også denne vinter:

- Men jeg har tilladt mig at være kræsen, griner FCM-guldfuglen.

FC Midtjylland forårsdebuterer i Superligaen mandag den 29. februar mod AaB. Inden da venter Manchester United i Europa League. Første kamp er på torsdag i Herning.

Følg den kamp LIVE her på mx.dk på torsdag kl. 19.


LÆS OGSÅ: Solbakken er løbet tør for undskyldninger

LÆS OGSÅ: FCM deler mod Champions League-svenskere i United-optakt

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland henter alsidig nordmand til midtbanen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress