Af Daniel Martinsen - 01/07-15 07:28

Nu skal hun møde Wozniacki: - Min største kampNu skal hun møde Wozniacki: - Min største kamp

Som i: Nogensinde. Tjekkiske Denisa Allertova ser frem til mødet med danskeren.

storybild

Denise Allertova glæder sig til at møde Caroline Wozniacki. (Billede: Polfoto/AP)

22-årige Denisa Allertova var en glad kvinde tirsdag aften. Ikke alene havde tjekken netop slået den højere rangerede landsmand Katerina Siniakova i tre sæt. Allertova havde også udsigt til karrierens foreløbige højdepunkt.

Torsdag skal hun i Wimbledons anden runde møde verdens nummer fem, Caroline Wozniacki. Hun siger:

Det er helt sikkert den største kamp i min karriere.

Som verdens nummer 83 slår hun normalt sine folder på mindre arenaer uden den store bevågenhed. Torsdag kan hun se frem til at prøver talentet af på en af de store scener. Bane 1 eller 2, ja måske endda Centre Court.

LÆS OGSÅ: Wozniacki slår kineser og er videre i Wimbledon

- Jeg er meget spændt på det og glæder mig til at spille på måske Centre Court eller bane 1. Det er en drøm for mig at få den chance. Jeg må bare gå ud og gøre mit bedste.

Caroline Wozniacki skal møde den imponerede tjekke.

Den unge tjekke er bekendt med, at den danske modstander har en fortid som nummer et i verden, men faktisk har hun alligevel ikke det helt store kendskab til Wozniacki. Men respekten er der.

LÆS OGSÅ: Piotr Wozniacki: Caroline lavede alt for mange fejl

- Jeg ved, hun er en god og meget stærk spiller. Jeg har ikke set hende spille så meget, men en smule på tv. Jeg kender ikke så meget til hendes stil, erkender Allertova.

Men hun vil også hellere fokusere på sig selv, lader hun forstå, når hun med ganske få ord skal beskrive sig selv som spiller.

- Jeg fokuserer på mig selv og ikke så meget på modstanderen. Mit bedste slag er nok min forhånd, siger Allertova.

LÆS OGSÅ: Wozniacki rykker til Wimbledons Centre Court

Hun deltager i en grand slam-turnering for tredje gang. De to første gange - i årets Australian Open og French Open - er anden runde blevet endestationen for tjekken.

Det kan blive tilfældet igen torsdag, hvis Caroline Wozniacki lever op til favoritværdigheden.


LÆS OGSÅ: Se Caroline Wozniackis nye kjole med frækt 'tennis-net'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress