Af Ritzau - 17/10-16 07:10

Danskerklub vender 0-3 til sejr i NHLDanskerklub vender 0-3 til sejr i NHL

Jannik Hansen lavede en assist, da Vancouver vendte 0-3 til 4-3. Philip Larsen deltog også i comebacket.

storybild

Jannik Hansen (i blå) kæmper for at vinde kontrol over pucken. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Anne-marie Sorvin)

NHL-klubben Vancouver Canucks er fortsat ubesejret efter to kampe af sæsonen i verdens bedste ishockeyliga.

Natten til mandag vandt danskerklubben med 4-3 efter overtid mod Carolina Hurricanes.

Langt ind i kampen tydede det dog på en ulykkelig skæbne for Vancouver, der foran eget publikum var bagud 0-3.

Holdet reducerede til 1-3 i anden periode, før Jannik Hansen var med til at sætte yderligere en reducering op i tredje periode. Dermed var spændingen tilbage i kampen.

Siden kom også udligningen, og kampen blev tvunget i overtid. Her skulle Vancouver kun bruge 32 sekunder, før et formidabelt comeback var fuldført, da Brandon Sutter scorede sejrsmålet.

Både Jannik Hansen og Philip Larsen skød med løst krudt i løbet af kampen. Tilsammen forsøgte de sig med syv afslutninger mod mål, men det blev ikke til en dansk scoring i kampen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress