Af Ritzau - 27/06-16 13:27

Officielt: Laurent Blanc færdig i PSGOfficielt: Laurent Blanc færdig i PSG

Laurent Blanc er færdig som træner i Paris Saint-Germain efter tre sæsoner i jobbet.

storybild

Laurent Blanc har sagt farvel og tak i PSG. (Billede: Scanpix/Franck Fife)

Laurent Blanc er færdig som træner i Paris Saint-Germain efter tre sæsoner i jobbet.

Det meddeler den franske fodboldklub mandag.

Dermed er de meldinger om den forestående fratrædelse, som begyndte at flyde i sidste uge, nu officielt bekræftet.

Laurent Blanc forlængede i februar sin kontrakt med klubben for yderligere to år.

Den franske sportsavis L'Equipe skrev i sidste uge, at han var blevet enig med klubben om at stoppe samarbejdet og kompenseres med hele 22 millioner euro (cirka 164 millioner kroner).

Laurent Blanc overtog trænerjobbet i 2013 efter italienske Carlo Ancelotti, og han har vundet tre franske mesterskaber i træk.

I de to seneste sæsoner har han vundet begge nationale pokalturneringer i Frankrig samt det franske mesterskab.

Det er dog ikke lykkedes den ambitiøse klub at få den ultimative succes i Champions League, hvor klubben tidligere i år blev ekspederet ud i kvartfinalen af Manchester City.

Laurent Blanc vandt som spiller VM med Frankrig i 1998, og han har også været landstræner i Frankrig fra 2010 til 2012.

Ifølge L'Equipe og spanske medier forventes den tidligere Sevilla-træner Unai Emery at blive ny cheftræner i den franske storklub.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress