Af - 20/10-15 08:45

Tyske fans til kamp mod urimelige billetpriserTyske fans til kamp mod urimelige billetpriser

Bayern Münchens fans har fået nok af de voldsomme billetpriser i fodboldverden.

storybild

Scener som denne får vi ingen af i aften - heller ikke, hvis Bayern München vinder. (Billede: Polfoto/Thanassis Stavrakis)

65£. Sådan lyder billetprisen, hvis man som Bayern München fan vil ind og se sine helte mod Arsenal i aftenens Champions League kamp.
Omregnet til danske kroner svarer det til i omegnen af 650 kr, og det er endda før gebyrer, der render op i yderligere 350 kr.

Det er mere end, hvad de tyske fans vil finde sig i.

LÆS OGSÅ: Britisk arrogance har kostet: The Gunners har pistolen for panden

Udeholdets fans har derfor arrangeret en protestaktion, hvor de ikke indtager deres pladser de første fem minutter af kampen mod Arsenal.
Derudover vil de tyske fans resten af kampen undlade at vise engagement i opgøret, alene med det formål at vise, hvordan en kamp uden fans og dertilhørende stemning ville se ud.

- Denne form for prisstruktur gør det umuligt for unge og socialt udsatte at besøge stadions. Det ødelægger fankulturen, hvilket er selve fundamentet for fodbold, skriver organisationen FC Bayern WorldWide på deres facebookside.

Fangruppen fortsætter ved at fortælle, at det ikke blot er en protest mod de engelske billet tilstande, men en større aktion for at minde de europæiske klubber om deres sociale ansvar:

- Vi vil beskytte billetpriserne, så det bliver muligt for alle at gå til fodbold. Vi vil minde klubberne og organisationerne om deres sociale ansvar og advare dem mod konsekvenserne, der vil følge, hvis udviklingen fortsætter, skriver FC Bayern WorldWide.

LÆS OGSÅ: Real Madrid og Barcelona dominerer i kamp om guldbold

Udviklingen har da også været markant gennem de seneste år.

For 15 år siden besøgte Bayern München ligeledes Arsenal i Champions League, og her kostede en billet blot 19,50£.

Prisen er derfor steget med svimlende 328%.

LÆS OGSÅ: Spiller taget for doping efter sejr over Arsenal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress