11/03-15 20:13

Riis om Contadors Tirreno-åbning: Det så skidt udRiis om Contadors Tirreno-åbning: Det så skidt ud

Manager Bjarne Riis mener, at Alberto Contador var den dårligste af samtlige ryttere til at klare svingene.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den forsvarende mester Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) fik onsdag en skidt start på etapeløbet Tirreno-Adriatico.

På prologen - en enkeltstart over 5,4 kilometer - satte den spanske cykelstjerne dyrebare sekunder til i forhold til de forventede konkurrenter til den samlede sejr.

Contador var seks sekunder langsommere end Thibaut Pinot (FDJ), mens spanieren blev distanceret med henholdsvis otte og ni sekunder af Vincenzo Nibali (Astana) og Rigoberto Uran (Etixx-Quick Step).

Tinkoff-Saxo-manager Bjarne Riis er skuffet over holdkaptajnens åbning på det italienske etapeløb.

- Han var der ikke i dag. Han var den værste af samtlige ryttere til at køre igennem svingene, siger Bjarne Riis til cyclingnews.com.

Alberto Contador, der netop har forlænget sin kontrakt frem til udgangen af 2016, erkender, at det ikke var godt nok.

- Jeg ville gerne have gjort det bedre, men nogle dage har man gode ben, og andre dage har man ikke.

- Lige fra begyndelsen kunne jeg ikke finde rytmen. Når alt kommer til alt, så kørte vi kun fem kilometer, og jeg mistede tid til Uran og Nibali, men jeg håber at indhente de sekunder senere i løbet, siger Contador.

På positivsiden for Contador er, at han var to sekunder hurtigere end Nairo Quintana (Movistar).

Det forventes, at Tirreno-Adriatico bliver afgjort på søndag, hvor etapen slutter på en bjergtop.

Adriano Malori (Movistar) vandt onsdagens prolog.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress