13/05-15 17:35; Opdateret: 13/05-15 19:14

Contador i lyserødt efter bjergdyst i Giro d'ItaliaContador i lyserødt efter bjergdyst i Giro d'Italia

Jan Polanc fra Lampre vandt 5. etape i Giro d'Italia, hvor Alberto Contador samtidig tog førertrøjen.

storybild

(Billede: Daniel dal Zennaro)

Onsdagens 5. etape i Giro d'Italia blev en dramatisk affære, hvor 23-årige Jan Polanc fra Lampre var stærkest blandt en lille gruppe udbrydere på toppen af det afsluttende bjerg.

Det gav ham etapesejren foran Sylvain Chavanel (IAM), der på stregen var lige ved at blive indhentet af favoritterne Fabio Aru (Astana), Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) og Richie Porte (Sky).

Det betyder også, at Alberto Contador overtager den lyserøde førertrøje.

Etapen fra La Spezia til Abetone i det cykelgale Toscana gik over 152 kilometer og to kategoriserede stigninger, hvoraf den sidste var godt 17 kilometer op til målet i Abetone.

LÆS OGSÅ: Glad Contador: Vi tog tid på alle rivalerne

Et udbrud kom af sted efter cirka 16 kilometer, og det virkede til, at rytterne i feltet var trætte efter Astanas aggressive kørsel tirsdag.

I hvert fald lod feltet de fem lykkeriddere, Axel Dumont (AG2R), Serghei Tvetcov (Androni), Silvan Dillier (BMC), Sylvain Chavanel (IAM) og Jan Polanc (Lampre) slippe væk og opbygge et forspring, som på et tidspunkt var på mere end 10 minutter.

Ved foden af den afsluttende stigning var forspringet dog barberet ned til cirka seks minutter og 30 sekunder.

Kort inde på stigningen røg Tvetcov af udbruddet, da Chavanel øgede tempoet for at holde et jagtende felt anført af Tinkoff-Saxo og Astana på afstand, og det førte til en masse små angrebsforsøg i udbruddet.

LÆS OGSÅ: Contador fremragende fra start i Giro d'Italia

Med 10 kilometer til mål var forspringet nede på fire minutter, og Jan Polanc trådte væk fra sine følgesvende, som ikke kunne hente den unge slovener.

I hovedfeltet åbnede Alberto Contador favoritballet med 4,5 kilometer til mål, og straks strøg Richie Porte og Fabio Aru med.

De tre fik følgeskab af Arus holdkammerat Mikel Landa, som trak favorittrioen op til mål, hvor de vandt tid på de øvrige klassementryttere.

LÆS OGSÅ: Contador: Riis-exit betyder intet for mig

Polanc holdt til mål og vandt etapen, mens Fabio Aru vandt favoritspurten over Alberto Contador og Richie Porte.

Det gav Aru lidt bonussekunder, men det er alligevel Contador, som torsdag vil være iført den lyserøde førertrøje, når feltet ruller ud på 6. etape.

LÆS OGSÅ: Masser af bjerge venter igen i dette års Vuelta

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress