Af Lars Sejr - 29/05-15 19:17

Hattrick af Alexander Kristoff i norsk etapeløbHattrick af Alexander Kristoff i norsk etapeløb

Norske Alexander Kristoff er tilsyneladende umulig at slå i Tour des Fjords. 16 sejre i sæsonen indtil nu.

storybild

Alexander Kristoff (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Nu hedder cykelløbet ganske vist Tour des Fjords, men det kunne lige så godt have heddet Tour de Kristoff.

For den 27-årige nordmænd Alexander Kristoff er uhyggelig svær at slå på hjemmebane, hvor han fredag tog sin tredje etapesejr af tre mulige i dette års løb.

Endnu engang var Katusha-rytteren hurtigst i spurten, hvor han klart afviste landsmanden Edvald Boasson Hagen og Darryl Impey fra Sydafrika.

Det var hans 16. sejr i sæsonen, og i Tour des Fjords har han nu vundet seks af de otte seneste etaper, når man tæller sidste års løb med.

Kraftig vind kunne ellers have spoleret festen for Kristoff, der førte løbet inden etapen.

Han sad ikke med i forreste gruppe, da hovedfeltet blev delt, men det lykkedes at køre udbruddet ind igen.

Både danske Michael Valgren (Tinkoff-Saxo) og også Rasmus Guldhammer (Cult Energy) forsøgte sig med angreb på løbets afsluttende del, men de blev begge indhentet inden målstregen.

Asbjørn Kragh fra Team Trefor-Blue Water blev nummer fire på dagens etape, mens Mads Pedersen fra Cult Energy blev nummer seks.

I den samlede stilling er Michael Valgren nummer fire, 24 sekunder efter Kristoff.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress