Af Ritzau - 21/04-16 08:41

Frank Arnesen: United bør holde fast i Louis van GaalFrank Arnesen: United bør holde fast i Louis van Gaal

Den udskældte Manchester United-manager gør det fremragende med de unge talenter, mener Frank Arnesen.

storybild

Louis van Gaal blev ansat i Manchester United efter VM i 2014. Gennem længere tid har engelske medier spekuleret i, at hollænderen læner sig op ad en fyring. (Billede: AP/Alastair Grant)

Manchester United bør holde fast i klubbens udskældte manager Louis van Gaal i minimum et år mere.

Det vurderer Frank Arnesen, der har været en del af den sportslige ledelse i storklubber som PSV, Tottenham, Chelsea og Hamburger SV.

Langt fra alle Louis van Gaals dyre indkøb igennem snart to år har ramt plet, men Frank Arnesen mener, at hollænderen har været god til at få unge talenter ind på det skrantende storhold.

På det seneste har den 18-årige Marcus Rashford fået sit gennembrud med flere vigtige scoringer.

- Van Gaal kunne ikke købe hele sit hold, men han har gjort det fremragende med alle de unge spillere.

- Manchester United bør give ham minimum et år mere, siger Frank Arnesen til Omnisport.

Flere medier har spekuleret i, at den fyrede Chelsea-manager José Mourinho er i spil som Louis van Gaals afløser.

Frank Arnesen vurderer, at det vil være et brud på kulturen i Manchester-klubben.

- Hvad ville der ske, hvis Mourinho afløste van Gaal? Så ville Manchester Uniteds filosofi ryge ud af vinduet, men måske er de så opsatte på at få succes, siger Frank Arnesen.

Danskeren vurderer, at Jose Mourinhos stil kostede ham jobbet i Chelsea i slutningen af 2015.

Blot et halvt år tidligere havde portugiseren ellers gjort Chelsea til engelsk mester.

- Mourinho er meget krævende, og nogle gange kan spillerne ikke klare det.

- Han foretog nogle drastiske ændringer, og det betalte han prisen for, siger Frank Arnesen.

Med fire spillerunder tilbage af Premier League indtager Manchester United en femteplads.

Holdet er uden mulighed for at vinde mesterskabet, men en plads i top-fire er særdeles vigtig, da det vil give adgang til Champions League i næste sæson.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress