Af - 12/05-16 16:23

Zanka vraget: - Hvad pokker sker der egentlig!?Zanka vraget: - Hvad pokker sker der egentlig!?

Forsvarskrigen var dyr for flere profiler, herunder Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, som ikke er med i Åge Hareides trup.

storybild

Mathias 'Zanka' Jørgensen er ikke med i landstrænerens trup. Det er et klart signal, siger eksperter. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Krigen om pladserne i det centrale forsvar er benhård på landsholdet.

I går kostede den Erik Sviatchenko og Jores Okore landsholdslivet. I hvert fald i denne omgang.

Den formstærke FCK’er Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er heller ikke med i landstræner Åge Hareides trup, der skal til Kirin Cup i Japan i næste måned.

Og det undrer DR’s fodboldekspert Jan Kalborg.

LÆS OGSÅ: Hareide udtager flere nye navne - men ikke Zanka

- Zanka er bedre end nogensinde. Han har i den grad ramt sit høje niveau. Hvad pokker sker der egentlig - det kan jeg godt spørge mig selv om, siger han.

Vinderen i forsvarsspillet blev Lasse Nielsen, som nu skal med til de to landskampe i Japan som supplement til Daniel Agger, Simon Kjær, Andreas ‘AC’ Christensen og Jannik Vestergaard.

- Han er en stabil spiller, meget stærk en-mod-en og har spillet alle kampe i Champions League med Gent, begrunder Hareide udtagelsen af den 28-årige midterforsvarer med.

LÆS OGSÅ: TV: Zanka læser onde tweets: 'Klamme, usle misfoster'

Men den argumentation for at vælge Nielsen frem for Zanka holder ikke, mener Kalborg.

- Isoleret set er udtagelsen af Lasse Nielsen fin nok. Men Zanka er minimum på samme niveau som ham, og har masser af international erfaring for FCK, og for så vidt også fra PSV, og har spillet flere landskampe, siger Kalborg, som kalder chancen for at FCK-stopperen kan spille sig ind i landsholdsvarmen til efterårets kvalkampe for meget små.

- Det er op ad bakke for Zanka nu, siger han, og kalder forbigåelsen et klart signal fra den nye landstræner, om at han ikke skal regne med at komme ind i varen til efterårets kampe.

LÆS OGSÅ: Solbakken: Zanka booker billet til Hareides landshold

Det er en vurdering, som 6'erens fodboldekspert, Mikkel Bischoff, er enig i:

- Det er et vink med en vognstang. Lige nu er han nede som ottendevalg, siger Bischof, som dog modsat Jan Kalborg er noget mere forstående over for Hareides valg af Lasse Nielsen.

LÆS OGSÅ: FCK-forsvarer: Brøndby-kontrollører var komiske

- Når vi har en dansker, der har spillet i Champions League og har gjort det godt, så må det være interessant for Hareide at se ham an - om han er noget, han kan bruge i fremtiden. Desuden kender han Zanka rigtig godt og ved, hvad han står for, siger Bischoff, og lufter en anden teori:

- Lasse Nielsen er mere en markeringsforsvarer som Simon Kjær. Det kan være, at Hareide har været mere på udkig efter en no-nonsense forsvarstype i denne omgang, siger han.


LÆS OGSÅ: FCK-helt roser dommer med format efter annulleret mål

LÆS OGSÅ: Hareide forventer Agger-afklaring inden Kirin Cup

LÆS OGSÅ: TV: Tissetrængende Laudrup og Faxe crashede inder-frokost

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress