08/10-15 08:16; Opdateret: 08/10-15 08:26

Dansker scorer pragtmål i NHL-premierenDansker scorer pragtmål i NHL-premieren

Jannik Hansen scorede det første mål, da Vancouver Canucks vandt NHL-premieren klart over Calgary.

storybild

Jannik Hansen (i midten) tiljubles af holdkammerater efter han har scoret sæsonens første Vancouver Canucks-mål. (Billede: Polfoto)

Den nordamerikanske ishockeyliga NHL blev skudt i gang onsdag, og det var med dansk islæt i fokus fra begyndelsen.

Således scorede Jannik Hansen, da Vancouver Canucks vandt premieren ude over Calgary Flames med 5-1.

LÆS OGSÅ: Dansk teenager klar til debut i verdens bedste liga

Hansen blev endda sæsonens første målscorer for sin klub, da han midtvejs i første periode hamrede et slagskud fra forholdsvis lang afstand i mål til 1-0.

Den danske spiller fik i alt 13 minutter på isen i kampen, hvor Vancouver vandt efter perioderne 2-0, 1-1, 2-0.

Også Lars Eller smagte sejrens sødme, da hans klub, Montreal Canadiens, vandt 3-1 på udebane mod Toronto Maple Leafs.

LÆS OGSÅ: Ekstræner om dansk NHL-spiller: Han bliver verdens bedste

Eller spillede lidt mere end 14 minutter, men kom ikke på tavlen med point.

Kampen var helt lige indtil sidste periode, hvor Montreal sikrede sejren med to mål. Det blev 2-1 efter 12 minutter. Sejren blev cementeret med 31 sekunder tilbage.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Hver tredje NHL-spiller tager kokain

LÆS OGSÅ: Andersen og Ducks taber på ny maratonkamp

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress