Af - 19/11-15 07:35

Ny landstræner - bliver måske som den gamleNy landstræner - bliver måske som den gamle

Landsholdets nye landstræner kommer ikke til at betyde alt for markante kursændringer, varsler DBU-direktør

storybild

(Billede: Polfoto)

DBU er nede på tre-fire kandidater til posten som ny landstræner, efter Morten Olsen har forladt jobbet.

Administrerende direktør, Claus Bretton Meyer, vil ikke kommentere rygter eller nævne konkrete navne, men han mere end antyder, at den kommende landstræner vil styre landsholdet i - nogenlunde, sådan cirka - samme retning som i de 16 år Morten Olsens

LÆS OGSÅ: Succesfulde Serie 2-Åge: Sådan får Åge succes som landstræner

- Det er meget, meget afgørende for os, at det bliver en landstræner, der har forståelse for den spillestil der er i Danmark. Det handler om det store arbejde, der er investeret i den røde tråd. Det skal man forstå og kunne bygge videre på, siger direktøren om jagten på den kommende landstræner.

- Man er nødt til at have forståelse for det, man kommer fra. Hvis man skal bede folk om at gøre noget heeelt andet end det, de er vant til., så tror jeg der vil være stor forvirring indledningsvis, siger direktøren, der heller ikke vil lade den nye landstræner rydde alt for kraftigt op uden for banen.

- Der er nogen, der ønsker at flyve 7-10 mand ind omkring holdet, og det kan jeg sige med det samme, det kommer ikke til at ske, siger han og tilføjer, at den nye træner ikke nødvendigvis bliver en tro kopi af Morten Olsen.

LÆS OGSÅ: TV: Se hvad spillerne siger om den kommende landstræner

- Så kan det godt være, der er nogle ting, som en ny landstræner ønsker at gøre anderledes, og det skal vi have respekt for, siger Claus Bretton Meyer.

DBU startede med 40 kandidater, som blev til 10, som nu er blevet til 3-4 stykker. Udover 'forståelsen for den danske spillestil', så skal den kommende danske landstræner have international trænererfaring og dokumenterede internationale resultater.

Se Claus Bretton Meyer fortælle om jagten på Olsens afløser her:

LÆS OGSÅ: Hareide vil ikke snakke om dansk landstrænerjob

LÆS OGSÅ: Medier: Her er den nye danske landstræner

LÆS OGSÅ: DBU vil præsentere ny landstræner inden nytår

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress