Af Ritzau - 28/11-16 20:33

Mercedes vil dykke ned i strid mellem Formel 1-kongerMercedes vil dykke ned i strid mellem Formel 1-konger

To gange overhørte Lewis Hamilton en ordre fra Mercedes-holdet, da teamrivalen Nico Rosberg tog VM-titlen.

storybild

Nico Rosberg (til venstre) sluttede bag Lewis Hamilton (nummer to fra højre) i Abu Dhabi, men tyskeren vandt til gengæld VM-titlen. (Billede: Scanpix/Mohammed Al-shaikh)

Mercedes vil bruge vinteren til at drage en konsekvens af striden mellem Formel 1-holdets stjerner Nico Rosberg og Lewis Hamilton.

Før søndagens grandprix i Abu Dhabi stod det klart, at en af de to Mercedes-kørere ville tage VM-titlen.

I jagten på personlig succes tilsidesatte Hamilton to gange en direkte ordre fra teamet, da han fra fronten af feltet bevidst holdt farten nede i et håb om, at Rosberg blev overhalet af konkurrerende biler.

- Det er meget simpelt. Anarki fungerer ikke på noget som helst hold eller organisation, siger Mercedes-boss Toto Wolff.

- Når man åbent underminerer strukturen, så sætter man sig selv over holdet.

Det er dog endnu for tidligt at drage en konklusion i striden mellem Hamilton og Rosberg, der overtog VM-tronen fra sin britiske holdkammerat.

- Måske ender vi med at give dem mere frihed til næste år, eller måske vælger vi den hårde model, hvis vi føler, at vores værdier ikke blev respekteret.

- Jeg er endnu ikke sikker på, hvilken vej min finger vil pege, siger Toto Wolff.

Før sæsonens sidste grandprix skulle Lewis Hamilton indhente 12 point på Rosberg for at genvinde VM-titlen.

VM-kabalen ville falde ud til britens fordel, hvis han vandt i Abu Dhabi, mens Rosberg sluttede uden for top-tre.

Derfor var Hamiltons taktik at sænke farten fra sin position forrest i feltet, så minimum to biler kunne komme imellem ham selv og Rosberg.

- Jeg mener ikke, at jeg foretog mig noget farligt. Jeg synes heller ikke, at jeg gjorde noget, der var unfair, siger Hamilton.

- Vi kæmpede om VM-titlen, og jeg lå forrest, og derfor var det mig, der kontrollerede farten.

Lewis Hamilton vandt grandprixet i Abu Dhabi, men en andenplads til Nico Rosberg banede vejen for en tysk VM-triumf.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress