Af Marc Nicholas Thygesen - 10/07-15 09:18; Opdateret: 10/07-15 09:34

Positiv Froome trods forbandelse over den gule førertrøjePositiv Froome trods forbandelse over den gule førertrøje

To indehavere af den gule trøje har måttet udgå fra årets Tour de France, som har været præget af mange styrt.

storybild

(Billede: Polfoto/KHAN TARIQ MIKKEL)

Det er som om, der hviler en forbandelse over den gule førertrøje i årets Tour de France, efter at indehaveren af trøjen to gange har måtte forlade Touren, allerede inden den første uges strabadser er gennemført.

LÆS OGSÅ: Manager: Tony Martin er ude af Tour de France

Det skyldes de mange styrt, som har plaget årets udgave af Touren.

Chris Froome (Sky) starter fredag på den syvende etape med den gule trøje, efter at tyske Tony Martin (Etixx-Quick-Step) brækkede sit kraveben blot 800 meter før målstregen i Le Havre.

LÆS OGSÅ: Stybar vinder 6. etape - den gule trøje styrter kort før mål

Dermed er tyskeren færdig i det franske cykelløb, og den 30-årige brite overtager den gule trøje.

Schweizeren Fabian Cancellara (Trek) udgik mandag med fraktioner på to ryghvirvler i den nedre del af ryggen, da han styrtede, mens han førte løbet i den gule trøje.

LÆS OGSÅ: Brian Holm: Tony Martin kan beholde trøjen længe

Ifølge Tourens regler kan Froome dog vælge ikke at bære den gule trøje af respekt for den skadesramte Martin.

Vinderen fra 2013 var selv tæt på at ende i problemer, da han også blev en del af styrtet på torsdagens etape. Men Froome slap med småskader.

- For mig handlede det om at holde sig ude af problemer, og fyrene gjorde et godt stykke arbejde med at holde mig forrest i feltet.

- Som jeg har sagt før, er jeg virkelig tilfreds med, hvordan tingene er gået indtil videre, og jeg kunne ikke bede om noget bedre. Forhåbentlig kan vi holde det, siger Froome ifølge AFP.

Sidste år måtte Froome selv udgå fra Touren under sit forsvar af den gule trøje, da det tredje styrt på to dage kostede ham et brækket håndled på 5. etape.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress