Af Ritzau - 21/05-16 23:15

Medier: Mourinho præsenteres i United om få dageMedier: Mourinho præsenteres i United om få dage

Ifølge flere britiske medier bliver José Mourinho præsenteret som afløser for Louis van Gaal inden længe.

storybild

José Mourinho vil snart være at finde på Manchester Uniteds trænerbænk ifølge BBC og Sky Sports. (Billede: Reuters/John Sibley)

Selv om Louis van Gaal lørdag med FA Cup-triumfen førte Manchester United til det første trofæ siden 2013, så er hollænderen fortid i klubben om kort tid, hvis man skal tro de engelske medier.

Både BBC og Sky Sports, som normalt er pålidelige medier, erfarer, at Manchester United allerede i starten af næste uge vil præsentere José Mourinho som ny manager i klubben og dermed sige farvel til Van Gaal.

BBC skriver, at Manchester United og Mourinho angiveligt allerede er enige om en aftale, som vil blive offentliggjort tidligt i næste uge, så snart Van Gaal har fået besked på at pakke sine ting.

Den hollandske manager har ellers et år tilbage af sin kontrakt, men placeringer som nummer fire og fem i sine to Premier League-sæsoner efter spillerindkøb for næsten 2,5 milliarder kroner har ikke tilfredsstillet den sejrsvante klubledelse.

Mourinho har været uden arbejde siden december, hvor han blev fyret i Chelsea efter en katastrofal indledning på sæsonen.

Den karismatiske portugiser har et imponerende cv med to Champions League-titler, adskillige mesterskaber i flere ligaer plus pokaltriumfer.

Titlerne har han høstet under sine ophold i klubberne FC Porto, Chelsea, Inter og Real Madrid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress