Af - 05/08-16 10:46

Medaljehåb før OL: ‘Det er benhårdt og ikke for børn’Medaljehåb før OL: ‘Det er benhårdt og ikke for børn’

Jeanette Ottesen står foran sit fjerde OL, og den danske svømmer ved, at det kan være sidste chance for en medalje.

storybild

Jeanette Ottesen er fotograferet i Øbro Hallen i København. (Billede: Lasse Bak Mejlvang)

Jeanette Ottesen er smilende og snakkesalig, da vi møder hende på en café på Østerbro halvanden måned før OL. Det er onsdag formiddag og dermed det eneste tidspunkt på ugen ud over søndag, hvor hun har fri fra svømning. Optakten til OL er nemlig 36 timers træning om ugen og et program, der er strammere end normalt for den danske svømmer.

LÆS OGSÅ: Dansk svømning går efter to medaljer i Rio

Alligevel har hun overskud til at grine og fortælle bramfrit om sig selv og optakten til OL. Hun fortæller, at det har givet hende mere energi, at hun nu er kæreste med en tidligere professionel svømmer, der ved, hvad hun går igennem, samt at hun har en anden tilgang til OL denne gang.

Efter de sidste tre Olympiske Lege har det nemlig været en mental belastning, at hun er gået benhårdt efter at vinde medaljer uden at opnå det. Derfor stiller hun op til dette OL med en mindre konkret målsætning og en mere afslappet attitude. Altså, så afslappet attituden nu engang kan være, når man træner konstant og for øvrigt har en overkrop, der er så trimmet, at den gør de fleste mandlige atleter til skamme.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen lukker svømme-EM med bronzemedalje

For at få en idé om, hvad det er, et af Danmarks største OL-håb går ind til, satte vi hende stævne.

Hvordan forbereder du dig i perioden op til OL?
- Det er benhårdt og ikke for børn. Men det har det sådan set været hele sæsonen, for alt bliver lige gjort lidt bedre, og der bliver skruet på alt: kost, søvn og træning, selvfølgelig. Det vil sige, at når jeg forlader svømmehallen, er det ikke slut for i dag, for det er en hel livsstil. Jeg skal have det rigtige at spise og sørge for at få en middagslur. Det er skemalagt det hele, og det er først, når jeg går i seng om aftenen, jeg kan slappe af.

Hvordan bor du, når du så er af sted?
- Der bliver lavet en olympisk by, som alle atleterne bor i. Der er ingen andre, der kan komme ind, ud over atleter, trænere og ‘staff’. Der har hvert land sin egen blok af lejligheder, hvor de kan bo. Nogle har en roomie, men jeg har altid mit eget værelse.

Når du installerer dig, er dit værelse så ligesom et hotelværelse, eller dekorerer du det?
- Det er meget forskelligt, hvad folk gør, men jeg kan godt lide at gøre det lidt hjemligt. Jeg har rigtig mange ting med hjemmefra, som jeg bruger i min dagligdag. Altså, jeg tager ikke ligefrem billeder med, men min egen hovedpude og ting og sager, som gør det lidt hjemligt.

Har du en playliste op til stævner? ‘Eye of the Tiger’-playlisten?
- Nej, jeg hører ikke musik i ‘call roomet’, mens jeg sidder og stirrer de andre ned. Jeg er mere sådan: ‘Ej, nogle fede sko! Hvor har du købt dem?’ Jeg kan bedst lide at chatte, grine og have det sjovt, og jeg kan godt lide at høre, hvad der foregår rundt om mig, men sådan er vi så forskellige. Nogle lukker sig inde, men hvis jeg gør det, bliver jeg nervøs. Jeg har fundet ud af, at jeg svømmer bedst, hvis jeg bare er glad og ikke tager det så tungt. Det er også derfor, at jeg går ind til det her OL med en anden attitude, end jeg for eksempel gjorde i London.

Hvordan er et OL anderledes at deltage i end for eksempel et VM?
- Det er så svært at forklare, men man kan slet ikke sammenligne det. Det er jo de samme piger, man svømmer mod, for til VM kommer de bedste, og det gør de også til OL. Men OL er kun hvert fjerde år, og du kan være sikker på, at alle står i deres livs bedste form. Uden undtagelser. Hvis der er noget galt, er det, fordi de er overtrænede.

Hvad er din målsætning i år?

Det er at svømme rigtig hurtigt. Hurtigere end jeg nogensinde har gjort før, og så må vi se, hvad det rækker til.

Men der må da være et konkret mål? Sætter du et mål, der kun gælder dig selv og din præstation, eller er det noget med, at du skal have metal om halsen?
- Jeg har været til tre OL før, og før de andre har jeg sagt, at jeg skulle have en medalje, fordi jeg har haft resultaterne til det. Året før OL i London vandt jeg VM, så alle mente, at jeg også skulle vinde OL-guld. Når man har hørt det 100 gange, begynder man at tro på, at man vinder OL-guld, så man bliver fuldstændig fucked mentalt. Og der er intet, der er, som det plejer at være, til et OL. Det, du skal kæmpe for, er at komme i en finale. Når du er dér, kan du begynde at drømme, men før det kan du ikke spå om noget. Selvfølgelig vil jeg gerne have en medalje – det er mit fjerde OL, og jeg har stadig ikke fået den skide medalje. Jeg har vundet alle andre titler, der er at vinde, men jeg har ikke engang fået en OL-bronzemedalje. Hvordan kan det være? Man skal fandeme bare ramme dagen. Alt skal spille, og mentalt skal du være så meget ovenpå, at ingen kan rive dig ned. Det gælder faktisk ikke om at være i den bedste form. Det gælder om at være den bedste på dagen.

Når du så kommer ind i hallen, stiller dig på skamlen og hopper i vandet – hvad sker der så i hovedet på dig?
- Havde du spurgt mig for fem år siden, havde jeg sagt, at der var total panik. Der er så meget pres på, og det er så intenst, at man næsten ikke kan være i sin egen krop. Man kan komme til at tænke på, at der sidder 15-20.000 mennesker og kigger på dig. Og hvis man tilmed tænker på, at man selv er favorit, som jeg har prøvet nogle gange ... Jeg får helt gåsehud. Men det, jeg har gjort godt de sidste par år, har været at sige: ‘Sker det, så sker det’. Jeg har været rimelig cool og afslappet. Og så prøver jeg nogle gange at sige til mig selv, at det bare er svømning. Det er et kapitel af mit liv, som jeg gerne vil have ender godt, men det er også bare en sport.

Selv om det bare er en sport, er det lang tid at være væk hjemmefra i en form for vakuum. Hvordan er det så at komme hjem i sin stue igen efter? Er der en ‘efter OL-nedtur’?
- Ja, altid! ‘Olympic blues’ kalder vi det. Det er så vildt at være til OL, og det er noget, ikke engang én procent af verden nogensinde får lov at opleve. Det er så unikt, og der er så meget knald på hver dag, så når du kommer hjem, er der bare tomt. Helt vildt tomt. Man kan ryge ned i et rigtigt hul, og der er faktisk mange, der stopper helt med at svømme, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre derfra, når de har opnået det vildeste af det vildeste.

Hvad gør du?
- Jeg ved ikke, hvad jeg gør efter det her OL, men efter de andre har jeg følt, at jeg godt kunne gøre det bedre, så jeg havde lyst til mere. Nogle gange har jeg dog holdt et par ugers pause og overvejet, om det var det værd, og jeg har også haft en rigtig pause fra svømningen for bare at prøve at være normal. Men efter et par måneder begyndte jeg at savne det med at være atlet igen.

Hvordan forbereder du dig så på tanken om, at i år potentielt kan være sidste tur i OL-bassinet?
- Jeg tænker rigtig meget over det. Også fordi jeg har været der før. Det med at tro, at nu skulle jeg stoppe, og så kunne jeg ikke alligevel. Så jeg har tænkt over, om jeg får en form for identitetskrise, når jeg er færdig. Hvem er jeg så? Jeg er vant til, at jeg er svømmeren Jeanette med de store arme. Hvad er jeg, når jeg ikke er det? Vil jeg altid bare være kendt for det? Det gider jeg heller ikke. Men jeg skal være ærlig at sige, at jeg orker simpelthen ikke at træne fire år til. Det er simpelthen så hårdt, og jeg tror ikke, at jeg er opsat på at gøre det igen. Men man skal aldrig sige aldrig.

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen sikrer Danmark EM-sølv i London

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress