Af - 23/07-15 21:54

Thomas Frank efter uafgjort: - Ikke det ønskede comebackThomas Frank efter uafgjort: - Ikke det ønskede comeback

Brøndby IF spillede 0-0 mod Beroe i Europa League og gik videre, men det var ikke den oprejsning holdte søgte, erkender cheftræner Thomas Frank.

storybild

Brøndbys cheftræner, Thomas Frank var tilfreds med at holde buret rent, men erkendte, at holdet ikke skabte nok chancer mod Beroe. (Billede: Polfoto)

Et skridt nærmere Europa Leagues gruppespil.

Det er faktum efter torsdagens returkamp mellem Brøndby IF og PFC Beroe som endte 0-0. Dermed går de blågule akkurat videre til tredje kvalifikationsrunde, da holdet slog bulgarerne 1-0 i det første opgør.

LÆS OGSÅ: Brøndby holder akkurat liv i det europæiske eventyr

- Videre avancement er det vigtigste, når vi spiller i Europa. Vi fik vi det fjerde cleansheet i Europa og giver kun én chance væk, så på den parameter er jeg tilfreds, siger Brøndbys cheftræner, Thomas Frank, til metroxpress.

Træneren henviser til Brøndbys seneste fire kampe i Europa League, som er blevet vundet med cifrene 12-0 sammenlagt mod Juvenes Dogana og PFC Beroe.

LÆS OGSÅ: Brøndby blæser til angreb efter nederlag til rivalerne

På trods af den samlede sejr, så var der i den grad plads til forbedringer torsdag aften på Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdet jagtede oprejsning oven på 2-1-nederlaget til ærkerivalerne fra AGF.

- Vi fik ikke rigtig den der 'bounce-back-effect', vi gerne ville med uafgjort, men vi vil slå tilbage med en sejr på søndag mod OB, pointerer cheftræneren.

Brøndby skabte da også kun ganske få store chancer, og testede først gæsternes målmand efter 43 minutters spil.

Derfor var første halvleg ikke godkendt i trænerens øjne.

LÆS OGSÅ: Brøndby og OB bliver prøvekaniner for nyt dommersystem

- Vi ville rigtig gerne have vundet i dag. Hvis man ser på vores i alt fire halvlege [mod Beroe, red.], så spiller vi tre godkendte, men ikke i første halvleg i dag, erkender Thomas Frank, der samtidig vurderer, at Brøndby ’spillede meget mere fremadrettet i anden halvleg’.

I næste Europa League-runde møder de blågule cypriotiske AC Omonia, som slog de polske bronzevindere Jagiellonia Bialystok.

Omonia blev stiftet i 1948 af udbrydere fra APOEL Nicosia, og klubben vandt det cypriotiske mesterskab i 1961 og i 2010.

LÆS OGSÅ: Georgisk målmaskine sænker Brøndby i AGF's comeback

Hvis man skal tro UEFA’s klubrangliste, så kan cyprioterne - med kælenavnet ’Hanbierne’ - sagtens byde Brøndby op til dans.

Omonia er nemlig rangeret som nr. 161 på listen, mens Brøndby er nr. 246.

Thomas Frank mener dog, at erfaringen fra de fire europæiske kampe giver ’værdifuld erfaring’ til den unge Brøndby-trup, og det vil Vestegnsklubben tage med videre til næste kamp.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress