22/02-16 15:35

Semiklassiker indleder kampen mod mekanisk dopingSemiklassiker indleder kampen mod mekanisk doping

Allerede i forbindelse med weekendens Omloop Het Nieuwsblad vil belgiere undersøge cykler for mekanisk doping

storybild

Under VM i cykelcross i januar skabte fundet af en motor i Femke Van den Driessches cykel stor furore og gav næring til tidligere, men ubekræftede historier om brug af mekanisk doping i landevejscykling. Nu sætter belgiere hårdt mod hårdt. (Billede: Free/Yorick Jansens)

Endagsløbet Omloop Het Nieuwsblad kommer til at markere starten på en ny tid i professionel cykling, hvor ikke kun rytterne, men også cyklerne testes for snyd.

Under VM i cykelcross i januar skabte fundet af en motor i Femke Van den Driessches cykel stor furore og gav næring til tidligere, men ubekræftede historier om brug af mekanisk doping også i landevejscykling.

Nu vil Det Belgiske Cykelforbund (KBWB) indkøbe et avanceret apparat til at skanne cykler.

Det drejer sig ifølge feltet.dk om en håndholdt elektronisk skanner, som hurtigt og effektivt kan tjekke cykler for mekanisk doping.

Planen er at teste apparatet på lørdag i forbindelse med Omloop Het Nieuwsblad.

- UCI (Den Internationale Cykelunion) arbejder på en app til den slags kontroller, men den bliver ikke klar til denne sæson.

- Da vi ikke vil vente, er vi klar til at købe en skanner, og vi vil derfor udføre en række test, siger præsident KBWB, Tom Van Damme, til Het Nieuwsblad ifølge feltet.dk.

Cykelmediet skriver, at UCI under det franske etapeløb La Méditeranéenne i forrige uge udførte en række manuelle kontroller, men at det skal gå hurtigere, hvis man vil undersøge mange cykler på kort tid, og testen i weekenden skal vise, om det kan lade sig gøre, før belgierne bruger over 300.000 kroner på at købe apparatet.

Omloop Het Nieuwsblad betegnes som en semiklassiker og giver varsel om, at forårsklassikerne er lige om hjørnet.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress