Af - 04/05-16 10:33; Opdateret: 04/05-16 10:48

Randers-træner færdig til sommer: Derfor stopper hanRanders-træner færdig til sommer: Derfor stopper han

Colin Todd fratræder trænerstillingen i Randers og returnerer til England efter afslutningen på sæsonen.

storybild

Colin Todd stopper som træner i Randers. (Billede: Henning Bagger)

Fodboldklubben Randers FC og Colin Todd har indgået en aftale, som betyder, at cheftræneren fratræder og returnerer til England efter afslutningen på sæsonen.

- Jeg fylder 68 senere i år, og både jeg og min familie synes, at det er tid til at gå på pension, siger Colin Todd, der er kendt som lidt af en gentleman i Superligaen.

- Jeg har været i denne fodboldklub i seks år i alt. Først fra 2007 til 2009 og senest fra 2012 til nu. Jeg har i høj grad nydt min tid her, også selv om det har betydet personlige afsavn, da min familie har boet i England i alle årene.

LÆS OGSÅ: Viborg siger farvel til rutineret back til sommer


LÆS OGSÅ: Målfattige Esbjerg arbejder hårdt på offensiv succes

- Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog imod denne udfordring. Jeg har nydt muligheden for at hjælpe Randers til at blive en anerkendt og respekteret fodboldklub på højeste niveau i Danmark, siger Todd til klubbens hjemmeside.

Højdepunktet under Colin Todds trænerledelse i Randers var bronzemedaljen i sæsonen 2012/2013, som var den bedste ligaplacering i klubbens historie, og samme år nåede Randers finalen i DBU Pokalen.

I superligaregi har Colin Todd stået i spidsen for Randers i 171 kampe - med 65 sejre, 52 uafgjorte og 54 nederlag til følge.

LÆS OGSÅ: Ærgerlig Esbjerg-lejr savner kvalitet efter 0-2


LÆS OGSÅ: Svensk fodboldforbund vil gafle Solbakkens assistent

Nu går jagten ind på at finde en ny cheftræner tilklubben, somhar været ram,t af skandalen mellem Jonas Borring og Christian Keller, hvor sidstnævnte har fundet sammen med Borrings kommende eks-kone.

- Vi har startet søgningen efter en ny træner. Det bliver en spændende udfordring og samtidig en mulighed for Ole Nielsen og jeg til at sætte vores præg på det sportslige. Vi er overbeviste om, at Randers FC er en attraktiv klub for mange trænere, siger direktør Michael Gravgaard til Randers' hjemmesiden.

- Vi kender præmissen om, at der allerede nu spekuleres i, hvem den kommende Randers FC-træner bliver. Det vi kan sige er, at vi vil lave et grundig stykke forarbejde således, at det er den helt rigtige cheftræner, der er i Randers FC efter sommerpausen. Vi vil ikke bruge tid på at skulle forholde os til det ene eller andet emne til posten, men vi melder ud, når vi er klar til det, udtaler Gravgaard.

LÆS OGSÅ: Superligaklubber dropper awaykort - sikkerheden skærpes


LÆS OGSÅ: Superliga-spillere tilhængere af mållinjeteknologi

Bestyrelsesformand i Randers FC Svend Lynge Jørgensen takker Colin Todd for indsatsen i klubben.

- Vi har indgået denne gensidige aftale på en professionel måde med fuld respekt for det arbejde, Colin har udført og ikke mindst de fodboldresultater, han har opnået med Randers FC.

- Colin er en del af Randers FCs DNA, og hans indsats for klubben vil være mærkbar i lang tid fremover. Vi takker oprigtigt Colin for hans bidrag i de mange år og ser frem til, at han leder holdet og det øvrige trænerteam resten af sæsonen.

LÆS OGSÅ: AaB er tilbage i medaljekampen med sejr over Brøndby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress