Af Ritzau - 09/07-16 18:54

Valverde maner til ro efter skakmat: Mange bjerge endnuValverde maner til ro efter skakmat: Mange bjerge endnu

Chris Froome var bare hurtigst, men han kan forvente modsvar fra Movistar, erklærer Alejandro Valverde.

storybild

Nairo Quintana og Alejandro Valverde (th.) ligger igen i Chris Froomes baghjul i den samlede stilling. Søndag kan være en god mulighed for gengældelsesangreb efter de to Movistar-rytteres nederlaget på 8. etape. (Billede: Scanpix/Kenzo Tribouillard)

Begge Movistar-holdets topfolk sad godt med fremme, men de blev alligevel sat skakmat af Chris Froomes overraskelsesangreb på 8. etape af Tour de France.

I målbyen Bagnères-de-Luchon gjorde det spanske holds 36-årige veteran Alejandro Valverde status, efter han og Nairo Quintana igen var blevet taget på sengen og atter ligger i Froomes baghjul tidligt i løbet.

- Det er mange bjerge tilbage, og holdet har det godt. Nairo kan være meget stærk, men nu må vi vente og se, siger Valverde ifølge cyclingnews.com

I den samlede stilling er han 19 sekunder efter Froome.

Quintana er 23 sekunder efter.

- Jeg sad med Nairo mod slutningen, og jeg prøvede at blive hos ham, så godt jeg kunne. Men Froome var bare for hurtig, og han satsede alt i svingene (på nedkørslen). Det er realiteterne. Froome kørte godt, medgiver Valverde.

I Tour de France 2015 blev han nummer tre, mens Quintana sluttede på andenpladsen efter Froome.

Movistar fik undervejs i løbet kritik for, at holdet kørte for sikkert for at sikre de sekundære placeringer frem for at sætte dem på spil med angreb på Froome.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress